Sådan får du mere samvær med dit barn

Sådan får du mere samvær med dit barn

Dette indlæg er generel information og ikke juridisk rådgivning. Sager om bopæl, samvær og forældremyndighed er altid konkrete. Søg derfor altid juridisk bistand i din specifikke sag. Barnets tarv kommer altid først.

Hvis du kun ser dit barn hver anden weekend, nogle få dage om måneden eller endnu mindre, er det helt naturligt at ønske mere tid sammen.

Men hvordan får du faktisk mere samvær?

Det korte svar er, at der ikke findes en bestemt samværsordning, som du automatisk har ret til. Du får heller ikke nødvendigvis mere samvær, bare fordi du ønsker det meget, eller fordi du mener, at tiden mellem dig og den anden forælder bør deles mere ligeligt.

Det afgørende er først og fremmest dit barns situation.

Når Familieretshuset eller familieretten skal tage stilling til samvær, ser de blandt andet på barnets alder, jeres hidtidige kontakt, barnets hverdag, afstanden mellem jeres hjem, jeres mulighed for at samarbejde og en række andre konkrete forhold.

Det kan lyde som noget, du ikke selv har særlig stor indflydelse på.

Men det passer kun delvist.

Du kan ikke ændre dit barns alder eller bestemme, hvad den anden forælder gør. Men du kan gøre meget for at vise, at mere samvær med dig kan fungere trygt og stabilt i dit barns hverdag.

Der er stor forskel på at sige:

“Jeg vil have 7/7, fordi jeg har lige så meget ret til børnene som deres mor.”

og at kunne forklare:

“Jeg vil gerne have samvær fra torsdag efter skole til mandag morgen hver anden uge. Jeg kan selv hente og aflevere, barnet kan fortsætte sin fritidsaktivitet torsdag, og ordningen betyder ikke længere transport til skole.”

Det første handler først og fremmest om de voksnes fordeling af tiden.

Det andet forklarer, hvordan mere samvær konkret kan fungere for barnet.

Det er den forskel, vi skal arbejde med i denne guide.

Vi gennemgår, hvad der faktisk bliver lagt vægt på, når samvær skal fastsættes eller ændres, hvordan du kan gøre dit ønske om mere samvær konkret, hvornår en 7/7-ordning kan være relevant, hvad du kan gøre, hvis kontakten til dit barn næsten er forsvundet – og hvilke fejl der kan gøre en allerede vanskelig samværssag endnu sværere.

Målet er ikke at give dig et smart trick, der garanterer flere dage med dit barn. Det findes ikke.

Målet er at hjælpe dig med at forstå hvad der reelt betyder noget, så du kan bruge din energi på de ting, du faktisk kan påvirke.

Table of Contents

Der findes ikke et normalt antal samværsdage

En af de første ting, du skal vide, når du ønsker mere samvær, er, at der ikke findes en bestemt samværsordning, som du automatisk har ret til.

Der er altså ingen regel om, at en samværsforælder som minimum skal have barnet hver anden weekend. Der er heller ingen automatisk ret til en 9/5-ordning eller til at have barnet halvdelen af tiden.

Familieretshuset formulerer princippet ret enkelt: Der skal være så meget samvær, som det enkelte barn har brug for. Hvor meget det er, afhænger af en konkret vurdering af barnet og familiens situation.

Det betyder også, at meget forskellige samværsordninger kan være de rigtige.

For ét barn kan hver anden weekend være en god og stabil løsning. For et andet kan en udvidet weekend fra torsdag til mandag fungere bedre. Andre børn kan trives med en deleordning, hvor de opholder sig lige meget hos begge forældre.

Familieretshuset beskriver selv, at samvær kan spænde fra ganske kortvarigt samvær til en 7/7-ordning. Samvær kan dog højst udgøre halvdelen af barnets tid. Hvis barnet skal opholde sig mere end halvdelen af tiden hos dig, er der ikke længere kun tale om at udvide samværet – så handler spørgsmålet også om, hvor barnet skal have bopæl.

7/7 er ikke udgangspunktet

Det er værd at understrege, fordi 7/7 ofte bliver omtalt, som om det er den mest “lige” og derfor også den mest naturlige løsning efter en skilsmisse.

Sådan fungerer reglerne ikke.

Familieretshuset skal ikke forsøge at gøre fordelingen mellem mor og far matematisk retfærdig. Det afgørende er, hvilken ordning der fungerer bedst for barnet.

En 7/7-ordning kan derfor være en rigtig god løsning i nogle familier og en dårlig løsning i andre.

Familieretshuset peger blandt andet på, at deleordninger stiller krav til barnets hverdag og til forældrenes mulighed for at koordinere skole, fritidsaktiviteter, legeaftaler, tøj og andre praktiske ting. Barnets alder, hvor tæt forældrene bor på hinanden, og hvordan barnet klarer skiftene mellem hjemmene, kan også få betydning.

Så hvis du ønsker 7/7, er det ikke nok at argumentere:

“Jeg er også barnets far, så selvfølgelig skal vi have lige mange dage.”

Du skal i stedet kunne forholde dig til, hvordan ordningen konkret vil fungere for dit barn.

Kan barnet komme i den samme skole?

Kan fritidsaktiviteterne fortsætte?

Kan du hente og aflevere?

Hvordan fungerer skiftene mellem hjemmene?

Kan barnets hverdag hænge sammen uden, at barnet konstant skal betale prisen for de voksnes logistik?

Det er langt mere relevante spørgsmål end, om 7/7 føles mest retfærdigt for dig eller den anden forælder.

Hver anden weekend er heller ikke en “standardordning”

Det samme gælder den anden vej.

Hvis du i øjeblikket kun har dit barn hver anden weekend, betyder det ikke nødvendigvis, at det er den ordning, du skal have resten af barnets opvækst.

Barnets behov ændrer sig.

En ordning, der fungerede godt, da barnet var tre år, er ikke nødvendigvis den bedste, når barnet er otte. Afstand mellem hjemmene kan ændre sig. Arbejdstider kan ændre sig. Din relation til barnet kan udvikle sig. Barnets skole- og fritidsliv kan se helt anderledes ud.

Familieretshuset beskriver derfor også samværsordninger som noget, der naturligt kan ændre sig i takt med barnets udvikling.

Det er vigtigt, hvis du ønsker mere samvær.

Dit udgangspunkt behøver nemlig ikke være:

“Hvor mange dage har jeg ret til?”

Et langt mere nyttigt spørgsmål er:

“Hvilken samværsordning vil fungere godt for mit barn nu – og kan jeg konkret vise, hvordan den kan fungere?”

For at svare på det skal vi se på de forhold, Familieretshuset og familieretten faktisk kan lægge vægt på, når omfanget af samværet skal vurderes.

De forhold der kan afgøre, hvor meget samvær du får

Når Familieretshuset eller familieretten skal tage stilling til samvær, findes der ikke en simpel formel, hvor bestemte forhold automatisk giver dig et bestemt antal dage.

Vurderingen skal tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.

Men det betyder ikke, at afgørelsen er tilfældig.

Den officielle vejledning til forældreansvarsloven beskriver en række forhold, som kan indgå, når omfanget af samværet skal vurderes. Det gælder blandt andet barnets alder og udvikling, barnets egne synspunkter, barnets hverdag, den hidtidige kontakt mellem dig og barnet, forældrenes samarbejde, jeres arbejdsforhold, afstanden mellem hjemmene og barnets relation til søskende.

Ikke alle forhold vil have samme betydning i alle sager.

Hvis du bor fem minutter fra barnets skole, er transport måske næsten irrelevant. Hvis du bor tre timers kørsel væk, kan den samme faktor blive helt central.

Det samme gælder barnets alder, jeres hidtidige relation og den ordning, du ønsker.

Derfor giver det heller ikke meget mening at kopiere en anden fars sag og tænke:

“Han fik 7/7, så det burde jeg også få.”

Hans barn, hverdag, geografi og familiesituation kan være helt anderledes end din.

Det mere nyttige er at gennemgå de enkelte forhold og spørge:

Hvordan ser det her ud i mit barns liv?

Det gør vi nu.

1. Dit barns alder og udvikling betyder noget

Der er stor forskel på, hvilken samværsordning der kan fungere for et barn på ét år, et barn på syv og en teenager på femten.

Derfor indgår barnets alder og udvikling også i vurderingen af samværet.

For små børn kan hyppig kontakt, genkendelige rutiner og barnets tilknytning til forældrene få stor betydning. Hvis barnet kun har haft begrænset kontakt til dig, kan det i nogle situationer være mere hensigtsmæssigt at bygge samværet gradvist op frem for at gå direkte til lange ophold eller mange overnatninger.

Familieretshuset beskriver blandt andet optrapningsordninger, hvor samværet begynder i mindre omfang og gradvist bliver længere, efterhånden som barnet vænner sig til det. Det kan eksempelvis være relevant for helt små børn eller efter en længere periode uden kontakt.

For større børn ser hverdagen anderledes ud.

Skole, venner, sport, fritidsaktiviteter og senere ungdomsliv fylder mere. Et barn kan sagtens ønske meget tid med begge forældre og samtidig være træt af at skulle transportere sportstaske, computer, skolebøger og halvdelen af sit liv mellem to hjem.

Derfor er mere samvær ikke nødvendigvis det samme som flere skift.

Et eksempel:

Forestil dig, at du i dag har dit otteårige barn fra fredag til søndag hver anden weekend og gerne vil have mere tid sammen.

Der kan være flere måder at udvide ordningen på.

Det kunne være en ekstra hverdag i den modsatte uge.

Det kunne være, at weekenden starter torsdag efter skole.

Det kunne også være, at barnet bliver hos dig til mandag morgen, og du afleverer i skole.

Hvilken løsning der fungerer bedst, afhænger ikke kun af, hvor mange ekstra timer du får. Det afhænger af, hvordan barnet oplever ordningen, og hvordan den passer ind i resten af barnets liv.

Lad være med kun at tænke i antal overnatninger

Det er let at komme til at tænke på samvær som matematik:

Jeg har fire overnatninger om måneden. Jeg vil have otte.

Men prøv også at se på kvaliteten og placeringen af tiden.

At hente barnet direkte fra skole kan give dig mulighed for at være en del af hverdagen på en helt anden måde end endnu en sen afhentning fredag aften.

At aflevere i skole mandag kan betyde, at du også bliver en del af søndagsrutinen, madpakken, skoletasken og den almindelige hverdag.

For nogle familier kan den slags udvidelser være mere realistiske og mere værdifulde end at springe direkte fra en weekendordning til en deleordning.

Det er ikke en juridisk regel om, at du skal gå langsomt frem.

Pointen er, at den ordning, du ønsker, bør passe til det barn, du faktisk har – ikke den fordeling mellem forældrene, der ser mest retfærdig ud på en kalender.

Når du overvejer at bede om mere samvær, kan du derfor starte med tre spørgsmål:

  • Hvordan fungerer den nuværende ordning for mit barn?

  • Hvad ville konkret blive bedre for barnet ved mere tid hos mig?

  • Passer den ordning, jeg ønsker, til barnets alder, udvikling og hverdag?

Det næste forhold er mindst lige så vigtigt og bliver vigtigere, jo ældre barnet bliver:

Hvad mener barnet selv?

2. Hvad mener dit barn?

Dit barns egen mening kan få betydning for, hvordan samværet bliver tilrettelagt.

Forældreansvarsloven siger, at der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter barnets alder og modenhed. I en sag om samvær skal barnet desuden inddrages, så barnets perspektiv og eventuelle ønsker kan komme frem.

Det betyder dog ikke, at barnet selv skal vælge mellem mor og far.

Der findes heller ikke en bestemt alder, hvor et barn pludselig får ret til selv at bestemme, hvor meget samvær der skal være. Jo ældre og mere modent barnet er, desto større betydning kan barnets synspunkter få, men afgørelsen skal stadig træffes ud fra, hvad der samlet set vurderes at være bedst for barnet.

Det er en vigtig forskel.

Hvis din 12-årige søn siger, at han gerne vil være mere hos dig, er det relevant.

Men det betyder ikke automatisk, at Familieretshuset fastsætter den ordning, han ønsker.

På samme måde betyder det heller ikke nødvendigvis, at samværet skal reduceres, hvis dit barn siger, at det ikke ønsker at komme. Barnets udsagn skal ses som en del af det samlede billede, og det kan være nødvendigt at forstå, hvorfor barnet siger det, barnet gør.

Barnet skal høres, ikke vælge side

Hvis der er konflikt mellem forældrene, kan det være meget fristende at spørge barnet:

“Vil du ikke gerne være mere hos far?”

Eller:

“Du kan jo bare fortælle Familieretshuset, at du gerne vil have 7/7.”

Det bør du være meget forsigtig med.

Barnets ret til at blive hørt handler om, at barnet skal have mulighed for at fortælle om sit eget liv og sine egne oplevelser. Det er ikke barnets opgave at føre din sag for dig.

Et barn kan elske begge sine forældre og samtidig føle, at ethvert svar gør den ene af dem ked af det.

Spørger du igen og igen, hvor barnet helst vil bo, hvor mange dage det ønsker hos dig, eller hvad det vil fortælle Familieretshuset, risikerer du derfor at lægge et ansvar på barnet, som bør ligge hos de voksne.

Du behøver heller ikke barnets hjælp til at argumentere for mere samvær.

Det er din opgave at forklare, hvorfor den ordning, du foreslår, kan fungere for barnet.

Barnets opgave er at være barn.

Hvad sker der, hvis barnet skal inddrages?

Barnet kan blandt andet blive inddraget gennem en samtale, en børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.

Formålet er ikke kun at få et svar på:

“Vil du være mest hos mor eller far?”

Barnets perspektiv kan også handle om langt mere almindelige ting:

Hvordan oplever barnet skiftene mellem hjemmene?

Savner barnet den ene forælder?

Er transporten belastende?

Er det svært at nå fodbold?

Fungerer det godt at have hverdag begge steder?

Er der meget konflikt omkring afleveringerne?

Hvad fungerer godt hos henholdsvis mor og far?

Det er den slags oplysninger, der kan være relevante for at forstå, hvordan samværsordningen faktisk opleves fra barnets side.

Et barn på 10 år får en særlig mulighed

Når et barn er fyldt 10 år, får barnet desuden en såkaldt initiativret.

Det betyder, at barnet selv kan bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om blandt andet samvær, bopæl eller forældremyndighed.

Det betyder stadig ikke, at barnet fra 10-årsalderen bestemmer samværsordningen.

Det betyder, at barnet får mulighed for selv at sige:

“Der er noget ved den ordning, vi har, som jeg gerne vil have de voksne til at se på.”

Det er en væsentlig forskel.

Hvis dit barn gerne vil have mere samvær med dig

Hvis dit barn selv giver udtryk for, at det gerne vil have mere tid med dig og dermed mere samvær med dig, skal.

Lyt til barnet.

Spørg nysgerrigt til, hvad barnet savner, uden straks at gøre samtalen til en samværssag.

Der er eksempelvis forskel på:

“Jeg vil gerne være mere hos dig, fordi jeg savner dig.”

og:

“Jeg ville ønske, jeg kunne sove hos dig torsdag, fordi det er træls altid at skulle hjem lige efter fodbold.”

Begge dele er relevante, men de fortæller noget forskelligt om barnets behov.

Du kan godt tage barnets perspektiv alvorligt uden at gøre barnet til budbringer mellem dig og den anden forælder eller til hovedvidne i din sag.

Hvis dit barn ikke ønsker mere samvær

Det modsatte kan være hårdt at høre.

Hvis dit barn ikke ønsker mere samvær (eller måske slet ikke ønsker samvær) er det let at gå direkte til én forklaring:

“Barnets mor har vendt barnet imod mig.”

Det kan være tilfældet, at et barn er påvirket af konflikten mellem forældrene. Samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse kan også være relevante problemstillinger i familieretlige sager.

Men et barns modvilje mod samvær kan have forskellige årsager.

Derfor bør du ikke automatisk konkludere, at du allerede ved, hvorfor barnet reagerer, som det gør.

Prøv i stedet at skelne mellem to spørgsmål:

Hvad siger mit barn?

og

Hvorfor siger mit barn det?

Det første kan være forholdsvis enkelt at høre.

Det andet kan kræve langt mere undersøgelse.

Hvis barnet eksempelvis bliver ked af det ved hver aflevering, fortæller det os, at barnet reagerer på noget. Det fortæller ikke i sig selv, hvad årsagen er.

Og det er netop derfor, barnets perspektiv skal indgå sammen med de øvrige forhold i sagen – ikke stå alene.

Det vigtigste, du selv kan gøre

Hvis du ønsker mere samvær, er det derfor sjældent en god strategi at forsøge at få dit barn til at argumentere for dig.

Gør i stedet plads til, at barnet kan have sin egen mening.

Lyt, når barnet fortæller noget.

Undgå at afhøre barnet om livet hos den anden forælder.

Undgå at bede barnet vælge mellem jer.

Og lad være med at gøre barnet ansvarligt for, om du får mere eller mindre samvær.

Du skal nok få mulighed for selv at forklare, hvorfor du mener, at mere samvær vil være godt.

Dit barns vigtigste bidrag er noget andet:

at fortælle, hvordan det er at være dit barn.

Det næste spørgsmål er derfor meget naturligt: Hvis samværet skal udvides, kan den nye ordning så faktisk fungere i barnets almindelige hverdag?

3. Kan samværet fungere i barnets hverdag?

Når du ønsker mere samvær, er det ikke kun antallet af dage, der betyder noget.

Det afgørende er også, om den ordning, du foreslår, faktisk kan fungere i dit barns almindelige hverdag.

Den officielle vejledning til forældreansvarsloven nævner direkte barnets dagligdag, herunder fritidsaktiviteter, som et af de forhold, der kan lægges vægt på, når samværets omfang skal vurderes.

Det er derfor værd at tænke længere end:

“Jeg vil gerne have mit barn to dage mere.”

Spørgsmålet er også:

Hvordan kommer de to ekstra dage til at fungere for barnet?

Hvis mere samvær betyder, at barnet stadig kan passe sin skole, sine venner, sin sport og sine almindelige rutiner, er situationen en anden, end hvis barnet skal bruge flere timer på transport, droppe fritidsaktiviteter eller hele tiden flytte ting mellem to hjem.

Det betyder ikke, at samvær kun kan udvides, hvis alt er perfekt.

Men jo mere omfattende en ordning du ønsker, desto vigtigere bliver det at kunne vise, hvordan barnets hverdag hænger sammen.

Tænk i barnets uge, ikke kun i din kalender

Forestil dig, at du i dag har dit barn fra fredag eftermiddag til søndag hver anden weekend.

Du ønsker mere samvær.

Du kunne selvfølgelig bare bede om flere dage.

Men du kan også begynde med at se på barnets uge.

Hvornår går barnet i skole?

Hvornår er der fodbold, håndbold eller andre aktiviteter?

Hvor bor vennerne?

Hvornår skal der laves lektier?

Hvornår bliver barnet hentet og afleveret?

Hvordan kommer barnet i skole næste morgen?

Jo mere konkret du kan svare på de spørgsmål, desto lettere bliver det også at vurdere, hvilken udvidelse der faktisk giver mening.

Måske er den naturlige løsning, at du henter torsdag efter skole i stedet for fredag.

Måske kan barnet blive til mandag morgen, hvor du afleverer i skole.

Måske giver en fast hverdag i den modsatte uge bedre mening end at forlænge weekenden.

Familieretshuset beskriver selv flere sådanne ordninger, blandt andet weekendsamvær kombineret med en eller to hverdage og udvidet weekendsamvær fra eksempelvis torsdag til mandag.

Pointen er ikke, at én af disse ordninger altid er bedre.

Pointen er, at ønsket om mere samvær bliver langt mere konkret, når du kan beskrive hvordan barnet skal leve i ordningen.

Mere samvær skal ikke betyde, at barnet får alt besværet

Jo mere tid barnet opholder sig i begge hjem, desto mere skal der normalt koordineres.

Tøj. Skolebøger. Computer. Sportstaske.Medicin. Lektier. Legeaftaler. Fødselsdage. Også videre, også videre.

Familieretshuset fremhæver eksempelvis ved udvidet weekendsamvær, at forældrene skal kunne koordinere blandt andet lektielæsning, legeaftaler, børnefødselsdage og fritidsaktiviteter, så det ikke bliver barnet, der skal bære besværet ved at bo to steder.

Det er en ret vigtig pointe.

Hvis du ønsker mere samvær, så spørg ikke kun:

Kan jeg have mit barn flere dage?

Spørg også:

Kan jeg tage ansvar for det, der følger med de dage?

For mere hverdag med dit barn betyder også mere af det kedelige.

Det er ikke kun en ekstra filmaften fredag.

Det er også madpakken mandag morgen, den glemte gymnastikpose, tandlægetiden, matematiklektierne og at få barnet ud ad døren til tiden.

Og netop dét er en del af at have barnet mere.

Fritidsaktiviteter bør kunne fortsætte

Et barn skal så vidt muligt ikke opleve, at mere samvær med far betyder mindre adgang til resten af sit liv.

Hvis dit barn spiller fodbold hver torsdag, er den oplagte løsning derfor ikke nødvendigvis at argumentere for, at barnet skal droppe fodbold, fordi torsdag nu er “din dag”.

En langt mere praktisk løsning kan være:

Du henter barnet fra skole, kører til træning, sørger for aftensmad og har barnet hos dig bagefter.

Familieretshuset nævner faktisk selv som eksempel, at hverdagssamvær kan fungere omkring en bestemt fritidsaktivitet, hvor samværsforælderen eksempelvis står for at følge barnet til håndbold, dans eller musik.

Det giver også en anden form for samvær.

Du bliver ikke kun den forælder, barnet besøger i weekenden.

Du bliver en del af barnets almindelige tirsdag eller torsdag.

Det kan for mange fædre være mindst lige så værdifuldt som at få endnu en overnatning på papiret.

Hverdagen bliver endnu vigtigere, hvis du ønsker meget samvær

Hvis du ønsker en deleordning eller noget, der ligger tæt på halvdelen af tiden, bliver barnets hverdag naturligt endnu vigtigere.

Den officielle vejledning fremhæver, at en deleordning skal kunne fungere praktisk for barnet, og at barnets hverdag i forhold til blandt andet institution, skole og kammerater normalt ikke bør blive væsentligt påvirket af, hvilket hjem barnet opholder sig i.

Det giver egentlig god mening.

Hvis barnet mandag morgen kan gå i den samme skole, se de samme venner og passe den samme sport, uanset hvilket hjem det vågner i, er der færre praktiske forskelle mellem hjemmene.

Hvis barnet derimod skal transporteres langt frem og tilbage flere gange om ugen, bliver samværsordningen noget, barnet i langt højere grad skal indrette sit liv efter.

Det betyder ikke, at stor afstand automatisk udelukker meget samvær.

Afstanden mellem hjemmene er sit eget forhold, som vi kommer tilbage til senere.

Men allerede her er pointen vigtig:

Jo mere samvær du ønsker i hverdagen, desto mere bør du tænke over, hvordan barnets almindelige liv fortsætter under samværet.

Gør din ønskede ordning konkret

Hvis du søger om mere samvær, kan det derfor være nyttigt at beskrive den ordning, du faktisk ønsker, i stedet for kun at skrive, at du vil have “mere samvær”.

For eksempel:

“Jeg ønsker, at samværet udvides fra fredag-søndag til torsdag efter skole-mandag morgen hver anden uge. Jeg kan hente barnet direkte fra skole torsdag, følge til den sædvanlige fritidsaktivitet og aflevere i skole mandag morgen.”

Det er ikke en garanti for, at du får den ordning.

Men du har gjort noget vigtigt:

Du har vist, hvordan forslaget hænger sammen med barnets eksisterende hverdag.

Det gør det muligt at forholde sig konkret til din løsning i stedet for kun til dit ønske om flere dage.

Inden du foreslår en udvidelse, kan du derfor spørge dig selv:

  • Kan barnet fortsætte i samme skole eller institution uden problemer?

  • Kan fritidsaktiviteterne fortsætte?

  • Kan barnet fortsat være sammen med sine venner?

  • Har jeg styr på hentning og aflevering?

  • Kan jeg håndtere lektier og de almindelige hverdagsrutiner?

  • Bliver der flere skift eller mere transport, og hvordan påvirker det barnet?

  • Tager jeg selv ansvar for det praktiske, eller ender barnet med at gøre det?

Hvis du kan svare konkret på de spørgsmål, er du allerede kommet længere end blot at tælle overnatninger.

Men barnets nuværende hverdag er kun én del af billedet.

Det næste, der kan få betydning, er hvor meget kontakt du og barnet allerede har haft med hinanden.

4. Hvor meget kontakt har du allerede haft med barnet?

Når Familieretshuset eller familieretten vurderer omfanget af samvær, kan de også se på den hidtidige kontakt mellem dig og dit barn.

Det står direkte blandt de forhold, der kan indgå i vurderingen af, hvilken samværsordning der er bedst for barnet.

Det giver også god mening.

Hvis du gennem flere år har været en stor del af dit barns hverdag, hentet fra institution, puttet, lavet mad, været med til fritidsaktiviteter og haft barnet regelmæssigt alene, er relationen mellem jer allerede etableret.

Hvis dit barn derimod næsten ikke har set dig det seneste år, er situationen en anden.

Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet ikke skal have mere kontakt med dig.

Men vejen fra meget lidt kontakt til meget omfattende samvær kan se anderledes ud.

Se på relationen før du ser på kalenderen

Forestil dig to fædre, der begge søger om en 7/7-ordning.

Den første har indtil bruddet boet sammen med barnet og været en aktiv del af den daglige omsorg. Efter bruddet har barnet fortsat været hos ham flere dage hver uge.

Den anden har gennem en længere periode kun set barnet enkelte timer med flere ugers mellemrum.

De søger om præcis den samme ordning.

Men barnets udgangspunkt er ikke det samme.

For det første barn kan længere sammenhængende ophold hos far allerede være en helt almindelig del af livet.

For det andet barn kan det være et meget stort spring pludselig at skulle bo hos far halvdelen af tiden.

Det handler ikke om at belønne den ene far og straffe den anden.

Det handler om barnet.

Hvor tryg og etableret er relationen allerede, og hvor stor en ændring bliver den ordning, du ønsker, for barnet?

Hvis du allerede har haft meget kontakt med dit barn

Hvis du ønsker mere samvær, så beskriv den relation, der faktisk allerede eksisterer.

Ikke kun:

“Jeg har altid været en god far.”

Det er svært for andre at bruge til ret meget.

Beskriv i stedet konkret, hvordan jeres hverdag har set ud.

  • Har du tidligere hentet barnet flere gange om ugen?
  • Har barnet ofte overnattet hos dig?
  • Har du stået for morgener, aflevering, madlavning eller putning?
  • Har du fulgt barnet til fritidsaktiviteter?
  • Har du været alene med barnet i længere perioder?
  • Har I allerede haft mere samvær i praksis, end den formelle aftale siger?

Den slags oplysninger beskriver noget langt mere konkret:

Hvad er barnet allerede vant til sammen med dig?

Hvis barnet eksempelvis gennem det seneste år regelmæssigt har været hos dig fra torsdag til mandag, selv om en gammel aftale kun siger fredag til søndag, er den faktiske hverdag naturligvis relevant at beskrive, hvis samværet senere skal vurderes.

Det betyder stadig ikke, at en bestemt historik automatisk giver ret til en bestemt fremtidig ordning.

Men den hidtidige kontakt er en del af den konkrete vurdering.

Hvis kontakten har været begrænset

Hvis du kun har haft lidt kontakt med dit barn, skal du heller ikke forsøge at få situationen til at lyde anderledes, end den er.

Det er bedre at forholde sig til den.

Spørgsmålet bliver så:

Hvordan kan kontakten udvikles herfra på en måde, der fungerer for barnet?

Her kan en optrapningsordning være relevant.

Familieretshuset beskriver optrapningsordninger som samvær, der begynder i mindre omfang og derefter gradvist udvides. De bruges særligt ved helt små børn, som endnu ikke har opbygget en stærk tilknytning til samværsforælderen, men kan også bruges, når kontakten mellem barnet og en forælder har været afbrudt i længere tid.

Samværet kan eksempelvis udvikle sig fra korte møder til længere dagssamvær, derefter en overnatning og senere flere sammenhængende dage.

Det præcise forløb afhænger af barnet.

Det betyder også, at målet godt kan være betydeligt mere samvær, selv om første skridt er mindre.

Hvis du ikke har set dit treårige barn i et år, er spørgsmålet altså ikke nødvendigvis:

“Hvorfor kan jeg ikke få 7/7 med det samme?”

Et mere brugbart spørgsmål kan være:

“Hvordan får vi genetableret en tryg relation, så samværet kan udvides?”

Det er ikke det samme som at opgive ønsket om meget samvær.

Det er at tænke i en vej hen imod det.

Hvorfor har kontakten været begrænset?

Her er der også en vigtig nuance.

At du har haft begrænset kontakt med dit barn fortæller ikke nødvendigvis hele historien om hvorfor.

Måske har du selv været meget lidt til stede.

Måske har arbejde, sygdom, afstand eller andre forhold gjort kontakten vanskelig.

Måske har I som forældre tidligere været enige om en begrænset ordning.

Eller måske har du forsøgt at få mere kontakt, men mødt modstand fra den anden forælder.

Det er derfor for simpelt at konkludere:

“Du har kun set barnet lidt, og derfor skal du også fremover kun se barnet lidt.”

Forældreansvarsloven bygger tværtimod på, at barnets forbindelse med begge forældre skal søges bevaret, og at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, barnet ikke bor hos. Samtidig skal selve samværets omfang altid fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold.

Derfor bør du være ærlig om både omfanget og årsagen, hvis kontakten har været begrænset.

Hvis kontakten eksempelvis er blevet mindre, fordi samvær gentagne gange er blevet aflyst, er det noget andet end frivilligt at have valgt barnet fra i flere år.

Men også her skal fokus være på, hvad situationen betyder for barnet nu, og hvordan kontakten bedst kan udvikles fremover.

Lad være med at overdrive din rolle

Hvis du søger om mere samvær, kan det være fristende at få fortiden til at se så god ud som muligt.

Det er sjældent nødvendigt.

Har barnets mor eksempelvis stået for de fleste morgener, mens du oftere stod for afhentning og aftener, så beskriv dét.

Hvis du ikke tidligere har haft barnet alene i en hel uge, behøver du ikke forsøge at få det til at lyde sådan.

Du skal ikke bevise, at du historisk har udført præcis 50 procent af alle forældreopgaver.

Det relevante er at give et troværdigt billede af dit barns relation til dig og den omsorg, du faktisk har været en del af.

Jo mere konkret du kan være, desto bedre kan andre forstå relationen.

Hvis samværet allerede fungerer godt, kan næste skridt være mere samvær

Der er også situationen, hvor du allerede har regelmæssigt samvær, og barnet trives med det.

Så kan spørgsmålet være, om samværet naturligt kan udvides.

Hvis barnet eksempelvis gennem længere tid har været hos dig hver anden weekend uden problemer, kan næste ønske måske være at tilføje en fast hverdag.

Hvis barnet allerede har en hverdag hos dig og regelmæssigt overnatter flere dage, kan ønsket være en længere weekend.

Og hvis barnet allerede i praksis opholder sig meget hos begge forældre, kan diskussionen handle om en mere omfattende ordning.

Det er ikke faste trin, alle skal følge.

Der findes ingen regel om, at du først skal have A, derefter B og til sidst C.

Men det kan være nyttigt at spørge:

Hvad er mit barn allerede trygt ved og hvad er et realistisk næste skridt derfra?

Det er især vigtigt, hvis dit egentlige mål er væsentligt mere samvær.

For du behøver ikke nødvendigvis få hele den ordning, du ønsker, fra den ene dag til den anden for at bevæge dig i den retning.

Beskriv historikken konkret

Hvis din hidtidige kontakt bliver relevant i en samværssag, så prøv at beskrive fakta frem for vurderinger.

I stedet for:

“Jeg har altid været meget involveret.”

kan du eksempelvis forklare:

“Frem til vores brud hentede jeg børnene fra institution tre dage om ugen og var alene med dem fra cirka kl. 15 til deres mor kom hjem. Efter bruddet har de været hos mig hver anden weekend fra fredag til mandag samt hver onsdag efter skole.”

Nu kan læseren faktisk forstå, hvad “involveret” betyder.

Det samme gælder, hvis kontakten er blevet afbrudt:

Hvornår havde du sidst normalt samvær?

Hvilken ordning havde I før?

Hvornår begyndte problemerne?

Hvor meget kontakt har der været siden?

Hold dig så vidt muligt til datoer, hændelser og konkrete forhold frem for lange beskrivelser af, hvem der efter din mening har skylden.

Vi kommer senere tilbage til dokumentation i samværssager.

Her er pointen først og fremmest denne:

Din historik med barnet betyder noget, fordi relationer bygges over tid. Men den behøver ikke bestemme resten af barnets opvækst.

Hvis kontakten allerede er stærk, kan det være relevant, når du ønsker mere samvær.

Hvis kontakten er blevet svag eller afbrudt, kan den måske genopbygges og gradvist udvides.

Og når vi taler om, hvor meget samvær der realistisk kan fungere, kommer vi til endnu et forhold, som kan få stor betydning:

Kan du og den anden forælder samarbejde om barnet?

5. Kan I samarbejde om barnet?

Forældrenes evne til at samarbejde er endnu et af de forhold, der kan få betydning, når omfanget af samvær skal vurderes.

Den officielle vejledning til forældreansvarsloven nævner direkte forældrenes samarbejdsevne, herunder om der foreligger samarbejdschikane, blandt de forhold, der kan lægges vægt på.

Det betyder ikke, at du og den anden forælder skal være venner.

Det betyder heller ikke, at I skal være enige om alt.

Efter en skilsmisse kan der være vrede, mistillid og store uenigheder mellem jer, uden at det i sig selv betyder, at barnet ikke kan have et godt og omfattende samvær med begge forældre.

Det relevante spørgsmål er snarere:

  • Kan I få de ting, der vedrører barnet, til at fungere, selv om I ikke bryder jer særlig meget om hinanden?
  • Kan I udveksle nødvendige oplysninger?
  • Kan I få aflevering og afhentning til at fungere?
  • Kan barnet komme til skole og fritidsaktiviteter?
  • Kan I håndtere ændringer i planen?
  • Kan barnet være glad for den anden forælder uden at føle, at det svigter dig?

Det er den slags samarbejde, der betyder noget.

Du behøver ikke sige ja til alt for at være samarbejdsvillig

Det er værd at slå fast.

At samarbejde betyder ikke, at du altid skal acceptere den anden forælders forslag.

Du kan godt være uenig.

Du kan godt sige nej.

Du kan godt søge Familieretshuset om mere samvær.

Og du kan godt gøre opmærksom på problemer, hvis den anden forælder ikke overholder aftaler eller begrænser kontakten mellem dig og barnet.

En reel uenighed om, hvad der er bedst for barnet, er ikke automatisk samarbejdschikane.

Det interessante er i højere grad, hvordan du håndterer uenigheden.

Der er forskel på:

“Jeg er ikke enig i, at samværet skal reduceres. Den nuværende ordning har fungeret, og jeg ønsker derfor, at den fortsætter, indtil vi har fundet en anden løsning.”

og:

“Du bestemmer kraftedeme ikke, hvornår jeg ser mine egne børn. Hvis du prøver det her, skal jeg nok sørge for, at du fortryder det.”

Budskabet kan grundlæggende være det samme:

Jeg accepterer ikke mindre samvær.

Men måden, konflikten håndteres på, er meget forskellig.

At være tydelig og uenig er ikke det samme som at skabe konflikt.

Samarbejdet går begge veje

Der er også en vigtig pointe, som især samværsforældre bør kende:

Det er ikke kun din evne til at samarbejde, der kan være relevant.

Samarbejdschikane kan udøves af begge forældre.

Den officielle vejledning beskriver udtrykkeligt, at både bopælsforælderen og samværsforælderen kan være årsag til problemer i samarbejdet. Fra bopælsforælderens side kan det eksempelvis vise sig ved, at kontakten mellem barnet og den anden forælder uden tilstrækkelig grund bliver hindret. Fra samværsforælderens side kan blandt andet chikane, trusler, uberettiget tilbageholdelse af barnet eller anden adfærd, der skader samarbejdet omkring barnet, få betydning.

Så rådet til en far i en samværssag er ikke:

“Sørg for at fremstå samarbejdsvillig, uanset hvad den anden forælder gør.”

Et bedre råd er:

Tag ansvar for din egen adfærd, hold fokus på barnet, og vær konkret om den anden forælders handlinger, hvis de reelt hindrer samarbejdet eller kontakten.

Du kan ikke styre den anden forælders opførsel.

Men du kan undgå selv at levere mere konflikt til sagen.

Loven har fået større fokus på samarbejdschikane

Siden 1. januar 2025 står samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse direkte i forældreansvarsloven.

Efter den gældende § 4 skal Familieretshuset og familieretten ved vurderingen af barnets bedste også inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse. Loven siger samtidig, at samarbejdschikane skal tillægges konsekvenser, hvis det er til barnets bedste.

Den sidste del er vigtig.

Det betyder ikke, at enhver aflysning af samvær automatisk er samarbejdschikane.

Og det betyder ikke, at den forælder, der bliver beskyldt for at hindre kontakt, automatisk bliver “straffet”.

Barnets bedste er stadig afgørende.

Familieretshuset understreger selv, at kontaktproblemer ofte er komplekse, og at man risikerer at overse væsentlige forhold, hvis man for hurtigt beslutter, at én bestemt forælder er årsagen. Der kan eksempelvis også være reelle bekymringer om vold, overgreb eller mangelfuld omsorg, hvor det kan være nødvendigt at beskytte barnet.

Det er derfor en dårlig idé at kalde enhver konflikt for “forældrefremmedgørelse”.

Beskriv hellere hvad der faktisk sker.

Beskriv handlinger, ikke etiketter

Hvis du mener, at den anden forælder hindrer dit samvær, bliver din beskrivelse langt mere brugbar, hvis du holder dig til konkrete hændelser.

I stedet for:

“Hun laver konstant samværschikane.”

kan du eksempelvis skrive:

“Samværet den 4., 18. og 25. september blev aflyst samme dag. Jeg bad alle tre gange om erstatningssamvær, men fik afslag.”

Eller:

“Jeg har siden juni bedt om at få oplysninger om barnets fodboldkampe, så jeg kan deltage, men har ikke modtaget dem.”

Nu behøver modtageren ikke først være enig med dig i din vurdering.

De kan se hvad der konkret er sket.

Det samme princip gælder din egen adfærd.

Hvis den anden forælder skriver noget urimeligt eller provokerende, behøver dit svar ikke rette hver eneste beskyldning.

Spørg dig selv:

Hvad skal der faktisk løses omkring barnet?

Hvis beskeden består af ti linjer kritik og ét spørgsmål om, hvor barnet skal afleveres søndag, er det måske kun det sidste, der kræver et svar.

Det er en af grundene til, at måden du kommunikerer på, kan få stor praktisk betydning i en konfliktfyldt samværssag.

Mere samvær kræver ofte mere koordinering

Samarbejdsevnen bliver særligt interessant, hvis du ønsker meget samvær.

Ved en almindelig weekendordning kan forældrene måske klare sig med relativt begrænset koordinering.

Ved en 7/7-ordning bliver situationen anderledes.

Familieretshuset skriver om deleordninger, at forældrene skal kunne binde barnets to hjem sammen, kommunikere konstruktivt, tage ansvar for praktiske forhold, træffe nødvendige beslutninger og håndtere de konflikter, der opstår.

Det betyder ikke, at to forældre skal have et konfliktfrit forhold for at have en deleordning.

Men forestil dig den praktiske virkelighed:

Barnet mangler sin matematikbog hos mor.

Der er forældremøde tirsdag.

Fodboldtræningen bliver flyttet.

Barnet bliver sygt på skiftedagen.

En fødselsdag ligger midt i den anden forælders uge.

Hvis hvert eneste af disse problemer udvikler sig til en ny kamp om principper, bliver det barnet, der kommer til at leve midt i konflikten.

Jo mere barnets liv er fordelt mellem to hjem, desto større bliver behovet derfor typisk for, at de voksne kan løse almindelige problemer uden at gøre dem til nye samværssager.

Men dårlig kommunikation behøver ikke betyde, at du skal opgive mere samvær

Hvis samarbejdet er dårligt, kan det være fristende at tænke:

“Så får jeg aldrig mere samvær.”

Så kategorisk kan man ikke konkludere.

Samvær skal fortsat fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, og der findes ikke en regel om, at konflikt mellem forældrene automatisk fører til en bestemt samværsordning.

Nogle gange kan samarbejdet også gøres lettere ved at reducere antallet af situationer, hvor forældrene behøver at være i direkte kontakt.

Hvis barnet eksempelvis bliver hentet i skole torsdag og afleveret i skole mandag, behøver mor og far måske slet ikke mødes ved skiftet.

Faste tidspunkter kan mindske diskussioner.

Skriftlig kommunikation kan gøre aftaler tydeligere.

En konkret samværsplan kan fjerne behovet for at forhandle hver eneste weekend.

Målet behøver altså ikke være, at I bliver gode venner.

Målet kan i nogle familier være noget langt mere realistisk:

at skabe en struktur, hvor jeres konflikt fylder så lidt som muligt i barnets liv.

Vis samarbejde gennem handling

Hvis du ønsker mere samvær, behøver du ikke skrive lange forklaringer om, hvor samarbejdsvillig du er.

Det er ofte mere overbevisende at gøre det konkret.

Du kan eksempelvis:

  • overholde de aftalte hente- og afleveringstider

  • informere om relevante ting omkring barnet

  • sørge for, at barnets ting kommer med tilbage

  • understøtte barnets fritidsaktiviteter under dit samvær

  • svare kort og sagligt på praktiske spørgsmål

  • foreslå konkrete løsninger, når noget ikke fungerer

  • undgå at bruge barnet som budbringer

  • respektere, at barnet også har en relation til den anden forælder

Og du kan gøre alle de ting uden at opgive dine egne grænser eller dit ønske om mere samvær.

Det er en vigtig forskel.

Samarbejde betyder ikke:

“Jeg gør, hvad min eks siger.”

Samarbejde betyder snarere:

“Jeg tager ansvar for, at vores uenighed belaster barnet mindst muligt.”

Det er også et langt bedre udgangspunkt, hvis du ønsker at vise, at mere tid hos dig kan fungere i praksis.

Men gode intentioner er ikke nok, hvis den samværsordning, du ønsker, ikke hænger sammen med dit arbejde eller dine øvrige forhold.

Det er derfor det næste, vi skal se på.

6. Passer dit arbejde og dine øvrige forhold til den ordning, du beder om?

Når Familieretshuset eller familieretten vurderer, hvor meget samvær der kan være, kan de også se på forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold.

Det står direkte i den officielle vejledning til forældreansvarsloven som et af de forhold, der kan indgå i vurderingen.

Det betyder ikke, at du skal have et bestemt job.

Det betyder heller ikke, at du skal arbejde fra 8 til 16, eje et hus eller have et perfekt organiseret familieliv.

Spørgsmålet er mere jordnært:

Kan den samværsordning, du ønsker, faktisk fungere med det liv, du lever?

Hvis du eksempelvis ønsker samvær fra torsdag efter skole til mandag morgen, bliver det relevant, om du kan håndtere afhentning, aftensmad, fritidsaktiviteter, morgener og aflevering i skole.

Hvis du ønsker en 7/7-ordning, skal hverdagen kunne fungere gennem en hel uge.

Og hvis du arbejder på tidspunkter, hvor barnet normalt har brug for dig, bliver spørgsmålet naturligt, hvordan det skal løses.

Dit arbejde behøver ikke være “familievenligt” på papiret

Mange fædre arbejder ikke mandag til fredag mellem 8 og 16.

Du kan arbejde:

  • aften

  • nat

  • weekend

  • skiftehold

  • offshore

  • på rejse

  • lange vagter efterfulgt af flere fridage

  • med skiftende arbejdstider

Det betyder ikke i sig selv, at du ikke kan have meget samvær.

I nogle tilfælde kan utraditionelle arbejdstider faktisk give meget frihed på andre tidspunkter.

En far, der arbejder syv dage og derefter har syv dage fri, kan have helt andre muligheder end en far med et klassisk kontorjob.

Derfor er det sjældent særlig nyttigt bare at skrive:

“Jeg arbejder skiftehold.”

Beskriv hellere, hvad det betyder i praksis.

For eksempel:

“Jeg arbejder mandag til torsdag fra kl. 6 til 14 og kan derfor selv hente barnet fra skole alle fire dage.”

eller:

“Jeg arbejder nat hver anden uge, men har fri i den uge, hvor jeg ønsker samvær.”

Så bliver det muligt at se, om arbejdet reelt skaber et problem eller ej.

Det vigtigste er, om barnet bliver passet, ikke hvem der har det perfekte CV

Det kan være let at føle, at man skal bevise, at ens liv ser bedre ud end den anden forælders.

Det er ikke pointen.

Samvær er ikke en konkurrence om:

  • hvem der tjener mest

  • hvem der har den flotteste bolig

  • hvem der har det mest prestigefyldte arbejde

  • hvem der har den mest traditionelle familie

Det afgørende er fortsat, hvad der er bedst for barnet. Forældreansvarsloven fastslår direkte, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række.

Så hvis du bor beskedent, arbejder på lager eller har skiftende vagter, er det ikke i sig selv et argument imod dig.

Det interessante er:

Kan du skabe en tryg og fungerende hverdag for barnet i den tid, barnet er hos dig?

Hvem passer barnet, når du arbejder?

Her bliver det mere konkret.

Hvis du beder om mere samvær, men selv er væk det meste af den ekstra tid, kan det naturligt rejse spørgsmål om, hvordan ordningen fungerer.

Forestil dig eksempelvis, at du ønsker barnet fra torsdag til mandag, men arbejder:

  • torsdag kl. 15-23

  • fredag kl. 15-23

  • lørdag kl. 12-22

  • søndag kl. 12-22

og at barnet derfor skal passes af andre det meste af samværet.

Det betyder ikke automatisk, at ordningen er umulig.

Børn bliver også passet af bedsteforældre, nye partnere, daginstitutioner og andre personer i helt almindelige familier.

Men hvis argumentet for mere samvær er, at barnet skal have mere tid sammen med dig, er det værd at overveje, hvor meget af den ekstra tid I faktisk kommer til at være sammen.

Det samme gælder den anden vej.

Hvis dit arbejde kan tilrettelægges, så du er tilgængelig under samværet, bør du beskrive det.

Lav en plan for de almindelige problemer

Det er ikke nok at tænke på en perfekt tirsdag, hvor alt går efter planen.

Tænk også på:

Hvad sker der, hvis barnet bliver sygt?

Kan du blive hjemme?

Kan du arbejde hjemmefra?

Har du mulighed for barns første sygedag?

Har du familie eller andre, der kan hjælpe?

Hvad sker der i skoleferier?

Kan du holde ferie?

Har barnet mulighed for pasning?

Hvad hvis dit arbejde pludselig ændrer sig?

Kan samværet stadig gennemføres?

Du behøver ikke have en løsning på enhver tænkelig nødsituation.

Ingen forældre har det.

Men jo mere omfattende samvær du ønsker, desto mere relevant er det, at du har tænkt over, hvordan hverdagen faktisk skal hænge sammen.

Også dine personlige forhold kan have betydning

Vejledningen nævner ikke kun arbejdsmæssige forhold, men også personlige forhold.

Det er et bredt udtryk.

Det betyder heller ikke, at Familieretshuset skal bedømme, om dit liv er “godt nok” efter en bestemt standard.

Men forhold i dit liv kan være relevante, hvis de har betydning for barnets trivsel eller for, om samværet kan fungere.

Det kunne eksempelvis være større ændringer i din livssituation, som direkte påvirker samværet.

Det relevante spørgsmål er igen:

Hvad betyder det konkret for barnet?

Ikke:

“Er mit liv perfekt?”

men:

“Kan mit barn have en stabil, tryg og forudsigelig hverdag hos mig?”

Du behøver ikke bo stort for at have samvær

Det er også værd at nævne, fordi mange fædre efter en skilsmisse befinder sig i en midlertidig økonomisk situation.

Måske er du flyttet fra familiens tidligere bolig og bor nu i en mindre lejlighed.

Måske har barnet ikke sit eget værelse endnu.

Måske sover søskende på samme værelse.

Der findes ikke en generel regel i forældreansvarsloven om, at barnet skal have sit eget værelse for at kunne have samvær.

Det afgørende er ikke antallet af kvadratmeter i sig selv.

Spørgsmålet er, om boligen og forholdene omkring barnet er forsvarlige og kan fungere for det konkrete barn.

Et lille barn kan have helt andre behov end en teenager.

Tre børn på samvær stiller andre praktiske krav end ét barn.

Så hvis boligen bliver diskuteret, så tænk igen konkret:

Hvor skal barnet sove?

Har barnet mulighed for ro?

Er der de ting, barnet har brug for?

Kan barnet føle sig hjemme hos dig?

Det sidste er ofte vigtigere end, om boligen ser imponerende ud.

Vær ærlig om de begrænsninger, der faktisk findes

Hvis der er noget i dit arbejde eller din livssituation, der gør den ordning, du helst vil have, vanskelig, hjælper det sjældent at ignorere det.

Måske ønsker du 7/7, men arbejder fast hver anden weekend.

Måske starter du arbejde kl. 5 om morgenen og kan ikke selv aflevere barnet.

Måske bor du midlertidigt et sted, hvor tre overnatninger fungerer fint, men en hel uge bliver vanskelig.

Det betyder ikke nødvendigvis, at svaret er mindre kontakt med dit barn.

Det betyder måske bare, at en anden samværsordning passer bedre lige nu.

Eksempelvis kan en far med skiftende vagter have større glæde af en ordning, der følger hans faste arbejdsrotation, end af at insistere på en klassisk hver-anden-weekend-model.

Det afgørende er ikke, om ordningen ligner alle andres.

Det afgørende er, om den fungerer for barnet.

Kom med løsningen og ikke kun problemet

Hvis dit arbejde kan se kompliceret ud udefra, så forklar, hvordan du har tænkt dig at få det til at fungere.

I stedet for:

“Mit arbejde bliver ikke et problem.”

kan du eksempelvis skrive:

“Jeg arbejder fra kl. 7 til 15. Barnets skole ligger ti minutter fra min arbejdsplads, og jeg kan hente fra SFO senest kl. 15.30. Ved sygdom har jeg mulighed for barns første sygedag.”

Eller:

“Jeg arbejder fast nat i ulige uger. Derfor søger jeg om samvær i lige uger, hvor jeg har fri og selv kan stå for barnets hverdag.”

Igen:

Det er ikke formuleringen i sig selv, der giver dig mere samvær.

Det nyttige er, at den viser, at du har tænkt barnets faktiske hverdag ind i den ordning, du foreslår.

Spørg dig selv, om din ønskede ordning kan gennemføres i virkeligheden

Før du beder om mere samvær, kan du derfor gennemgå nogle helt enkle spørgsmål:

  • Kan jeg selv hente og aflevere barnet?

  • Hvordan passer mine arbejdstider med barnets skole eller institution?

  • Hvem tager sig af barnet, mens jeg arbejder?

  • Hvad gør jeg ved sygdom?

  • Hvordan fungerer ferier og fridage?

  • Har barnet et trygt sted at sove og være hos mig?

  • Kan jeg gennemføre den ordning, jeg foreslår, uge efter uge?

Hvis svarene viser et problem, er det ikke nødvendigvis et argument for at opgive ønsket om mere samvær.

Det er et argument for at finde en løsning på problemet.

For en god samværsordning skal ikke kun se god ud på papir.

Den skal kunne fungere tirsdag morgen, når vækkeuret ringer, barnet ikke kan finde sin skoletaske, og du samtidig skal nå på arbejde.

Og når hverdagen ellers fungerer, kommer vi til den næste meget konkrete faktor:

Hvor langt bor du fra dit barn?

7. Hvor langt bor du fra dit barn?

Afstanden mellem dit hjem og barnets bopæl kan også få betydning for, hvor omfattende en samværsordning der realistisk kan fungere.

Den officielle vejledning til forældreansvarsloven nævner direkte afstanden mellem forældrenes bopæle som et af de forhold, der kan indgå i vurderingen af samværet.

Det betyder ikke, at du mister retten til samvær, fordi du bor langt væk.

Men geografi betyder noget, fordi samvær ikke kun handler om, hvor barnet sover.

Det handler også om:

  • skole og institution

  • fritidsaktiviteter

  • venner

  • transporttid

  • hente- og afleveringstidspunkter

  • hvor ofte barnet skal frem og tilbage

  • hvor belastende transporten bliver for barnet

En weekendordning kan eksempelvis godt fungere over en relativt stor afstand.

En 7/7-ordning kan være langt vanskeligere, hvis barnet skal transporteres halvanden time til skole hver morgen fra det ene hjem.

Så spørgsmålet er ikke bare:

Hvor mange kilometer er der mellem jer?

Det er:

Hvad betyder afstanden for barnets hverdag?

Jo mere samvær du ønsker, desto vigtigere bliver afstanden

Hvis du kun har samvær hver anden weekend, kan barnet måske transporteres fredag efter skole og hjem igen søndag.

Hvis du ønsker samvær på almindelige skoledage, bliver geografien langt mere central.

Forestil dig to familier.

I den første bor forældrene tre kilometer fra hinanden.

Barnet går i den samme skole, kan cykle til de samme venner og spiller fodbold fem minutter fra begge hjem.

I den anden bor forældrene 80 kilometer fra hinanden.

Barnet går i skole tæt på mor, har fritidsaktiviteter dér og skal køre over en time hver vej fra fars bolig.

Begge fædre kan være lige engagerede, omsorgsfulde og vigtige for barnet.

Men de praktiske muligheder for en 7/7-ordning er ikke de samme.

Det er ikke en vurdering af, hvem der er den bedste forælder.

Det er en vurdering af, hvordan barnets liv kommer til at fungere.

Transporten skal ses med barnets øjne

Voksne kan hurtigt komme til at tænke:

“Jeg har ikke noget imod at køre.”

Det er selvfølgelig positivt, hvis du er villig til at stå for transporten.

Men barnet sidder stadig i bilen.

Hvis en ordning betyder en ekstra times transport hver morgen og hver eftermiddag flere dage om ugen, forsvinder belastningen ikke, bare fordi du gerne vil køre.

Derfor bør du også overveje:

Hvor tidligt skal barnet stå op?

Hvor sent kommer barnet hjem?

Hvor meget tid går fra venner og fritidsaktiviteter?

Kan barnet lave lektier eller slappe af?

Hvor mange skift og køreture indebærer ordningen?

En halv times ekstra kørsel en fredag kan være én ting.

En halv time ekstra hver vej to gange om dagen fem dage om ugen er noget helt andet.

Det er derfor mere nyttigt at regne på barnets samlede hverdag end bare på kilometer.

At bo tættere på barnet kan fjerne en praktisk barriere

Hvis du ønsker mere hverdagssamvær og bor langt fra barnet, kan det derfor være værd at overveje, om afstanden kan reduceres.

Det betyder ikke:

“Flyt tæt på barnet, så får du mere samvær.”

Sådan en garanti findes ikke.

Men hvis afstand gør skole, fritidsaktiviteter eller hyppige skift vanskelige, kan det naturligvis ændre situationen, hvis den barriere forsvinder.

Forestil dig eksempelvis, at du oprindeligt bor 70 kilometer væk og derfor kun har barnet hver anden weekend.

Senere flytter du ti minutter fra barnets skole.

Nu kan du:

  • hente direkte efter skole

  • aflevere næste morgen

  • følge barnet til fritidsaktiviteter

  • håndtere sygedage og almindelige hverdage

  • lade barnet beholde det samme lokale netværk under samværet

Det betyder ikke automatisk, at du får mere samvær.

Men de praktiske forudsætninger er blevet anderledes.

Og hvis du allerede har en afgørelse eller aftale om samvær, kan en væsentlig ændring i de praktiske forhold være relevant, når spørgsmålet om en ændring senere skal vurderes.

Hvis du bor langt væk, kan andre ordninger give mere mening

Lang afstand betyder heller ikke nødvendigvis, at løsningen er meget lidt kontakt.

Det kan i stedet betyde, at samværet skal struktureres anderledes.

Hvis I bor langt fra hinanden, kan hyppige korte samvær være besværlige for barnet.

Så kan færre, men længere sammenhængende ophold i nogle tilfælde være mere praktiske.

Det kunne eksempelvis være:

  • længere weekendsamvær

  • en større del af skoleferierne

  • længere perioder i sommerferien

  • samvær omkring helligdage

  • telefon- eller videokontakt mellem de fysiske samvær

Hvilken løsning der passer bedst, afhænger selvfølgelig af barnets alder, relationen til dig, skoleforhold og de øvrige omstændigheder.

Et mindre barn kan have et andet behov for hyppig fysisk kontakt end en teenager, der lettere kan holde kontakten mellem længere samværsperioder.

Derfor findes der heller ikke én bestemt “langdistanceordning”, som passer til alle.

Hvem skal stå for transporten?

Transport bliver ofte en konflikt i sig selv.

Hvem skal hente?

Hvem skal bringe?

Hvem betaler?

Hvor skal barnet afleveres?

Ved samvær har forældrene som udgangspunkt et fælles ansvar for transporten, og Familieretshuset beskriver det som forældrenes opgave selv at aftale, hvordan transporten skal foregå.

Der kan være mange praktiske løsninger.

Den ene kan hente ved samværets begyndelse, mens den anden henter barnet hjem igen.

I kan mødes halvvejs.

Én forælder kan stå for det meste af transporten, hvis det fungerer bedst.

Ved stor afstand kan tog, fly eller anden offentlig transport også blive relevant, afhængigt af barnets alder.

Det vigtigste i denne artikel er ikke at løse alle transporttvister.

Det er at forstå, at hvis du søger om mere samvær, bør du helst kunne forklare:

Hvordan kommer barnet frem og tilbage på en måde, der fungerer?

Hvis din ønskede samværsordning kræver fire timers ekstra kørsel om ugen, men din ansøgning slet ikke forholder sig til transporten, mangler der en vigtig del af det praktiske billede.

Foreslå selv en realistisk transportløsning

Hvis afstanden er betydelig, kan du derfor med fordel tænke transport ind allerede fra starten.

I stedet for bare at skrive:

“Jeg ønsker samvær fra torsdag til mandag.”

kan du eksempelvis forklare:

“Jeg kan hente barnet direkte fra skole torsdag og aflevere i skole mandag morgen, så der ikke bliver en ekstra aflevering mellem forældrene.”

Eller:

“Jeg ønsker længere samvær i skoleferierne, fordi afstanden mellem vores hjem gør hyppige korte samvær meget transporttunge for barnet.”

Igen er der ingen garanti for, at netop dit forslag bliver valgt.

Men du viser, at du har tænkt videre end dit eget ønske om mere samvær.

Du har forholdt dig til hvordan barnet skal komme igennem ordningen.

Skal du flytte for at få mere samvær?

Det spørgsmål vil nogle fædre naturligt ende med at stille.

Svaret er ikke automatisk ja.

En flytning er en stor beslutning og kan påvirke dit arbejde, din økonomi, en ny familie og resten af dit liv.

Du bør derfor ikke flytte alene ud fra en forestilling om, at et bestemt postnummer automatisk vil udløse flere samværsdage.

Det gør det ikke.

Men hvis dit mål er meget hverdagssamvær, bør du være realistisk omkring geografien.

Hvis du bor så langt væk, at barnet ikke praktisk kan passe sin skole og sit almindelige liv fra dit hjem, er afstanden en reel udfordring, som ikke forsvinder, fordi dit ønske om mere samvær er stærkt.

Så spørg hellere:

Er afstanden en af de ting, der konkret gør den ordning, jeg ønsker, vanskelig for mit barn?

Hvis svaret er ja, kan det være værd at overveje, om der findes en anden samværsordning eller om du selv ønsker at ændre de praktiske forhold.

Se på barnets geografiske liv

Når du vurderer betydningen af afstanden, kan du spørge:

  • Hvor lang tid tager transporten mellem hjemmene?

  • Hvor langt er der fra mit hjem til barnets skole eller institution?

  • Kan barnet fortsætte sine fritidsaktiviteter under samværet?

  • Kan barnet stadig se sine venner?

  • Hvor tidligt skal barnet stå op på skoledage?

  • Hvor meget tid skal barnet bruge på transport hver uge?

  • Kan jeg selv stå for den nødvendige kørsel?

  • Kan skiftene placeres, så barnet undgår unødvendig transport?

  • Ville længere, men færre samværsperioder fungere bedre?

Afstand er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt 10, 30 eller 100 kilometer i sig selv er “for langt”.

Det afgørende er, hvad afstanden gør ved barnets liv. Og hvad mere samvær gør ved det.

Og geografi handler ikke kun om skole og transport.

Barnets relationer kan også række ind i dit hjem. Det næste forhold, vi skal se på, er derfor, hvilken betydning søskende og halvsøskende kan have.

8. Har dit barn søskende hos dig?

Barnets relation til søskende og halvsøskende kan også få betydning, når der skal vurderes om du får mere samvær med dit barn.

Den officielle vejledning til forældreansvarsloven nævner direkte barnets kontakt til søskende og halvsøskende som et af de forhold, der kan indgå i vurderingen af samværets omfang.

Det betyder ikke, at du automatisk får mere samvær, fordi barnet har søskende hos dig.

Men søskenderelationer er en del af barnets familie- og hverdagsliv, og derfor kan de være relevante.

Søskende kan være en vigtig del af barnets tilknytning til dit hjem

Forestil dig, at dit barn har en halvsøster hos dig, som barnet har kendt hele sit liv.

De leger sammen.

De spiser morgenmad sammen.

De har faste rutiner.

De savner hinanden mellem samværene.

Så er barnets relation til dit hjem ikke kun en relation til dig.

Barnet har også en relation til en søskende.

Det kan derfor være relevant at beskrive, hvis du søger om mere samvær.

Ikke som et argument om, at:

“Barnet har en søster hos mig, så jeg skal have flere dage.”

Men som en del af det samlede billede af barnets liv:

Hvilke relationer har barnet hos dig, og hvilken betydning har de for barnet?

Det gælder både helsøskende og halvsøskende

Mange familier efter en skilsmisse bliver sammensatte.

Barnet kan have:

  • helsøskende, der følger samme samværsordning

  • halvsøskende hos dig

  • halvsøskende hos den anden forælder

  • søskende, der har en anden bopæl eller samværsordning

Det kan skabe praktiske situationer, hvor børnene ellers kun ser hinanden meget lidt.

Hvis dit barn eksempelvis har samvær hos dig hver anden weekend, men barnets halvsøster kun er hos dig i de modsatte weekender, kan børnene i praksis næsten aldrig være sammen.

Det kan være relevant at være opmærksom på.

Det betyder stadig ikke, at samværet nødvendigvis skal ændres alene af den grund.

Men søskendekontakt er et af de forhold, der kan indgå i den samlede vurdering.

Forsøg så vidt muligt at undgå, at søskende bliver unødigt adskilt

Hvis du har flere fælles børn med den anden forælder, vil det ofte være naturligt, at deres samvær følges ad.

Det giver børnene mulighed for at bevare deres relation til hinanden på tværs af hjemmene.

Der kan selvfølgelig være situationer, hvor børnene har forskellige behov.

Et lille barn kan have brug for en anden ordning end en teenager.

Et barn kan have fritidsaktiviteter, skoleforhold eller særlige behov, som gør en anden rytme nødvendig.

Så det er ikke en regel, at alle søskende altid skal have præcis samme samværsordning.

Men hvis du foreslår forskellige ordninger, er det værd at tænke over, hvad det betyder for børnenes mulighed for at være sammen.

Hvis du har fået nye børn efter bruddet

Det samme gælder, hvis du senere har fået et barn med en ny partner.

For dit ældre barn er det nye barn ikke bare “din nye families barn”.

Det er barnets halvsøster eller halvbror.

Hvis relationen er tæt, kan det være en reel del af barnets tilknytning til dit hjem.

Det betyder dog ikke, at et nyt barn automatisk gør dit ønske om mere samvær stærkere.

Det afgørende er stadig barnets konkrete relation og behov.

Spørgsmålet er:

Har de faktisk en betydningsfuld relation, som er en del af barnets liv?

Hvis svaret er ja, kan det være relevant at beskrive.

Beskriv relationen konkret

Som med de andre forhold i denne artikel er konkrete oplysninger mere nyttige end brede vurderinger.

I stedet for:

“Barnet elsker sine søskende hos mig.”

kan du eksempelvis skrive:

“Barnet og hans halvsøster på seks år bor sammen under alle mine samværsperioder. De leger dagligt sammen, går til den samme fritidsaktivitet og har gennem de sidste tre år haft regelmæssig kontakt.”

Det giver et langt tydeligere billede af relationen.

Eller:

“Mine to børn har i dag forskellige samværsweekender, hvilket betyder, at de kun opholder sig hos mig samtidig få gange om året. Jeg ønsker derfor, at deres samvær så vidt muligt placeres samtidig.”

Nu er det tydeligt, hvilket konkret problem du ønsker løst.

Pas på med at bruge søskende som et pressionsmiddel

Der er også en grænse.

Det er ikke hensigtsmæssigt at sige til barnet:

“Hvis du ikke kommer mere her, får du næsten aldrig set din lillesøster.”

Barnets relation til søskende bør ikke bruges til at skabe skyld eller presse barnet til at ønske en bestemt samværsordning.

Det samme gælder over for den anden forælder.

Hold i stedet fokus på barnets relationer og på, hvordan de praktisk kan bevares.

Se på hele barnets familie

Efter en skilsmisse kan voksne let komme til at se familien som to separate verdener:

mors hjem og fars hjem.

For barnet er virkeligheden ofte mere sammenhængende.

Barnet kan have bedsteforældre, søskende, halvsøskende og andre nære relationer i begge familier.

Når samvær skal tilrettelægges, kan det derfor være relevant at spørge:

  • Har barnet søskende hos mig?

  • Hvor tæt er relationen?

  • Hvor ofte ser børnene hinanden i dag?

  • Vil den ordning, jeg foreslår, gøre det lettere eller sværere at bevare relationen?

  • Har søskende forskellige behov, der taler for forskellige ordninger?

  • Kan samværet tilrettelægges, så børnene får meningsfuld tid sammen?

Søskenderelationen afgør ikke samværet alene.

Men den kan være en vigtig del af det samlede billede af, hvor barnet føler sig hjemme, og hvilke relationer der betyder noget i barnets liv.

Vi mangler nu det sidste punkt i denne gennemgang.

For ikke alle familier passer ind i de samme kasser, og derfor kan der også være andre praktiske forhold, som får betydning for, hvilken samværsordning der fungerer bedst.

9. Er der andre praktiske forhold?

De otte forhold, vi allerede har gennemgået, dækker meget.

Men familier er forskellige.

Derfor nævner den officielle vejledning til forældreansvarsloven også mere bredt andre praktiske forhold blandt de ting, der kan indgå, når samværets omfang skal vurderes.

Det giver Familieretshuset og familieretten mulighed for at se på den virkelighed, netop dit barn lever i, frem for kun at passe familien ind i nogle faste kasser.

Forældreansvarsloven siger samtidig, at samvær skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold.

Det er altså helheden, der tæller.

Der kan være forhold i dit barns liv, som ændrer hele regnestykket

Forestil dig eksempelvis et barn med et behandlingsforløb, der kræver faste aftaler flere gange om ugen.

Eller et barn med særlige behov, som har brug for meget faste rutiner.

Et barn kan have en lang skolevej.

Der kan være særlige transportforhold.

Der kan være praktiske forhold omkring medicin, støtte, hjælpemidler eller behandling.

Barnet kan gå på en skole langt fra begge forældres hjem.

Eller familien kan leve på en måde, hvor de almindelige modeller som “hver anden weekend” eller “7/7” ganske enkelt ikke passer særlig godt.

Sådanne forhold kan få betydning, hvis de påvirker, hvordan barnet trives under samværet.

Det interessante er stadig ikke:

Er situationen almindelig eller usædvanlig?

Det interessante er:

Hvad betyder den konkret for barnet?

Hvis dit barn har særlige behov, skal ordningen passe til barnet

Nogle børn har behov for mere struktur end andre.

Det kan eksempelvis være børn, der har svært ved mange skift, har særlige støttebehov eller er afhængige af faste rutiner.

Det betyder ikke automatisk mindre samvær med den ene forælder.

Men det kan betyde, at selve formen på samværet bør tilpasses.

Måske fungerer få skift og længere sammenhængende perioder bedre.

Måske fungerer kortere og hyppigere samvær bedre.

Måske kræver overgangen mellem hjemmene ekstra forberedelse.

Måske er det afgørende, at de samme rutiner omkring medicin, søvn eller skole bliver fulgt begge steder.

Det vigtige er ikke at starte med den samværsmodel, du helst vil have, og derefter forsøge at få barnet til at passe ind i den.

Start den anden vej:

Hvad har mit barn brug for og hvilken samværsordning kan bedst understøtte det?

Praktiske problemer er ikke nødvendigvis argumenter imod mere samvær

Det er en vigtig forskel.

Hvis der findes et praktisk problem, betyder det ikke automatisk, at løsningen er mindre tid med dig.

Nogle problemer kan løses.

Hvis barnet eksempelvis har medicin på bestemte tidspunkter, kan du lære at håndtere det.

Hvis barnet bruger hjælpemidler, kan de måske være tilgængelige i begge hjem.

Hvis en bestemt fritidsaktivitet skaber problemer med transporten, kan du måske selv stå for kørslen.

Hvis mange direkte afleveringer mellem forældrene skaber konflikt, kan skiftene måske ske gennem skole eller institution.

Spørgsmålet bør derfor ikke kun være:

“Er der et problem?”

men også:

“Kan problemet løses på en måde, der fungerer for barnet?”

Det er ofte langt mere konstruktivt.

Tænk på det, der gør netop dit barns situation anderledes

Når du ønsker mere samvær, kan du derfor prøve at se på dit barns liv med lidt afstand.

Er der noget vigtigt, som ikke allerede er dækket af:

  • barnets alder

  • barnets egen mening

  • skole og fritidsliv

  • jeres hidtidige kontakt

  • samarbejdet mellem forældrene

  • arbejde og personlige forhold

  • afstanden mellem hjemmene

  • søskenderelationer?

Hvis svaret er ja, kan det være relevant.

Men der er en vigtig begrænsning:

Ikke alt, der betyder meget for dig, er nødvendigvis vigtigt for vurderingen af samværet.

At du synes, den anden forælder er urimelig, er ikke i sig selv et praktisk forhold.

At du mener, at det er uretfærdigt at have færre dage, er heller ikke.

At I har haft et dårligt parforhold før bruddet, er ikke nødvendigvis relevant for samværet.

Spørg derfor:

Har dette konkret betydning for mit barns trivsel eller for, hvordan samværet kan fungere?

Hvis svaret er nej, er det måske ikke noget, der behøver fylde i din argumentation.

Det er her, mange ansøgninger kan blive for lange

Når en samværssag har udviklet sig over måneder eller år, kan man have meget, man gerne vil fortælle.

Gamle diskussioner.

Beskeder.

Uenigheder om økonomi.

Hvem der sagde hvad ved bruddet.

Konflikter med svigerfamilien.

Ting den anden forælder gjorde for tre år siden.

Noget af det kan være relevant.

Meget af det kan også være støj.

Hvis du ønsker mere samvær, er det derfor nyttigt løbende at stille dig selv tre spørgsmål:

1. Handler det her om barnet?

2. Har det betydning for den samværsordning, jeg ønsker?

3. Kan jeg forklare konkret, hvilken betydning det har?

Hvis svaret er nej til alle tre, behøver det sandsynligvis ikke fylde meget.

Det kan være svært, især hvis du føler dig uretfærdigt behandlet.

Men en lang beskrivelse af hele konflikten gør ikke nødvendigvis dit ønske om mere samvær tydeligere.

Nogle gange gør den det modsatte.

Saml de ni forhold og se på helheden

Vi har nu gennemgået de centrale forhold, som kan indgå, når omfanget af samvær vurderes:

  1. Barnets alder og udvikling

  2. Barnets egne synspunkter

  3. Barnets hverdag og fritidsaktiviteter

  4. Den hidtidige kontakt mellem dig og barnet

  5. Forældrenes evne til at samarbejde

  6. Arbejdsmæssige og personlige forhold

  7. Afstanden mellem hjemmene

  8. Kontakt til søskende og halvsøskende

  9. Andre praktiske forhold

Ingen af dem fungerer som et pointsystem.

Du får ikke:

“To point for at bo tæt på skolen og tre point for at have fleksible arbejdstider.”

Og ét problem betyder heller ikke automatisk, at du ikke kan få mere samvær.

Vurderingen handler om det samlede billede.

Forældreansvarsloven fastslår, at samværet skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Det betyder, at den samme samværsordning kan være rigtig for ét barn og forkert for et andet.

Det er også derfor, du bør være forsigtig med råd som:

“Du skal bare søge 7/7.”

eller:

“Familieretshuset giver aldrig mere end hver anden weekend i sådan en situation.”

Virkeligheden er mere konkret end det.

Et bedre sted at starte er at tage de ni forhold og spørge:

Hvordan ser de faktisk ud i mit barns liv?

Og derefter:

Hvilken samværsordning kan jeg konkret foreslå, som passer til det billede?

For det næste skridt er netop at gå fra:

“Jeg vil gerne se mit barn mere”

til en konkret og realistisk beskrivelse af:

hvordan mere samvær skal fungere.

Sådan gør du ønsket om mere samvær konkret

Hvis du vil have mere samvær, er det en fordel at gøre dit ønske så konkret som muligt.

“Jeg vil gerne se mine børn mere” fortæller selvfølgelig, hvad du ønsker. Men det fortæller ikke ret meget om, hvordan en ny samværsordning skal fungere for barnet.

Prøv derfor at gå et skridt videre.

1. Start med den ordning, I har nu

Beskriv kort, hvordan samværet ser ud i dag.

For eksempel:

“Jeg har i dag samvær hver anden weekend fra fredag efter skole til søndag kl. 18.”

Du behøver ikke begynde med hele historien om jeres brud. Udgangspunktet er bare vigtigt, fordi ønsket om mere samvær skal ses i forhold til den ordning, barnet allerede kender.

2. Skriv præcist, hvad du ønsker

Undgå så vidt muligt bare at bede om “mere samvær”.

Beskriv den konkrete ordning.

For eksempel:

“Jeg ønsker, at samværet udvides til torsdag efter skole til mandag morgen hver anden uge samt onsdag efter skole til torsdag morgen i den modsatte uge.”

Nu er der noget konkret at tage stilling til.

Det gør også dit eget ønske tydeligere. Nogle gange opdager man faktisk først, når man skriver det ned, at “mere samvær” kan betyde flere forskellige ting.

Vil du have længere weekender?

En fast hverdag?

Flere feriedage?

Eller ønsker du på sigt en deleordning?

3. Forklar, hvordan det fungerer for barnet

Her kan du bruge de forhold, vi allerede har gennemgået.

Hvis du ønsker mere samvær, så forklar eksempelvis:

  • hvordan barnet kommer i skole

  • hvordan fritidsaktiviteter fortsætter

  • hvem der henter og afleverer

  • hvordan dine arbejdstider passer

  • hvordan transporten fungerer

  • hvad barnet allerede er vant til hos dig

Du behøver ikke skrive fem sider om hvert punkt.

Det kan være så enkelt som:

“Jeg bor ti minutter fra skolen, kan selv hente torsdag og aflevere mandag morgen, og barnet kan fortsætte sin fodboldtræning torsdag, da jeg kan stå for transporten.”

Det fortæller langt mere end:

“Jeg mener, at mere samvær vil være bedst.”

4. Forklar, hvorfor du mener, at mere samvær er godt for barnet

Her er det vigtigt at holde fokus det rigtige sted.

Det er fuldt forståeligt, hvis du savner dit barn.

Men i en sag om mere samvær er spørgsmålet først og fremmest, hvad ændringen betyder for barnet.

Prøv derfor at beskrive det konkret.

Måske vil mere samvær:

  • give barnet mere almindelig hverdag sammen med dig

  • bevare en tæt relation, som allerede eksisterer

  • give barnet mere tid med søskende hos dig

  • mindske lange perioder uden kontakt

  • passe bedre til barnets alder og nuværende behov

Det behøver ikke lyde juridisk.

Det skal bare være konkret.

5. Overvej et mellemtrin, hvis springet er stort

Hvis du i dag har meget lidt samvær og ønsker en omfattende ordning, kan det være relevant at overveje, om mere samvær kan bygges op gradvist.

Det betyder ikke, at du skal opgive dit langsigtede mål.

Hvis du eksempelvis kun har barnet nogle timer hver anden uge, kan vejen til flere overnatninger måske begynde med en mindre udvidelse og derefter bygges videre, når barnet er blevet trygt ved ordningen.

Omvendt er der heller ingen grund til automatisk at foreslå en langsom optrapning, hvis barnet allerede er vant til at opholde sig meget hos dig.

Udgangspunktet skal være den relation, der faktisk eksisterer.

6. Hold argumentationen på sporet

Når man har været igennem en konfliktfyldt skilsmisse, er der ofte meget, man gerne vil forklare.

Men hvis dit mål er mere samvær, så prøv at holde hovedspørgsmålet synligt:

Hvorfor er den ordning, jeg foreslår, en god og realistisk løsning for mit barn?

Det betyder ikke, at problemer med den anden forælder aldrig er relevante.

Hvis samvær bliver hindret, aftaler ikke bliver overholdt eller andre konkrete forhold påvirker kontakten til barnet, kan det selvfølgelig være vigtigt.

Men en ansøgning om mere samvær behøver ikke samtidig være en fuldstændig fortælling om alt, der er gået galt mellem jer.

Jo tydeligere du kan beskrive:

hvad ordningen er nu, hvilken ordning du ønsker, hvordan den fungerer for barnet

desto lettere er dit ønske at forstå.

Et enkelt eksempel

I stedet for:

“Jeg ønsker mere samvær, fordi jeg elsker mine børn og synes, det er urimeligt, at deres mor har dem næsten hele tiden.”

kan du gøre det mere konkret:

“Jeg ønsker, at samværet udvides fra fredag-søndag til torsdag efter skole-mandag morgen hver anden uge. Barnet har gennem det seneste år haft regelmæssigt samvær hos mig og er vant til at overnatte her. Jeg bor tæt på skolen, kan selv hente og aflevere og kan fortsat sørge for barnets fritidsaktivitet torsdag. Udvidelsen vil samtidig give os mere almindelig hverdag sammen og forkorte perioden mellem samværene.”

Det er stadig dit ønske om mere samvær.

Forskellen er, at du nu har forklaret, hvordan det konkret kan fungere.

Kan du få en 7/7-ordning?

Ja, en 7/7-ordning kan være mulig.

Men der findes ikke en automatisk ret til at have barnet halvdelen af tiden, bare fordi begge forældre ønsker at være lige meget sammen med barnet.

En deleordning skal stadig vurderes ud fra, hvad der fungerer bedst for det konkrete barn.

Familieretshuset beskriver 7/7 som en ordning, hvor barnet opholder sig lige meget hos begge forældre. Den type ordning stiller typisk større krav til både barnets hverdag og forældrenes evne til at få de to hjem til at hænge sammen.

Hvornår kan 7/7 være realistisk?

En 7/7-ordning kan blandt andet være lettere at få til at fungere, hvis:

  • barnet allerede har en tæt og stabil relation til begge forældre

  • barnet trives med skiftene mellem hjemmene

  • begge hjem ligger sådan, at skole og fritidsliv fungerer

  • barnet kan beholde de samme venner og aktiviteter

  • forældrene kan koordinere de praktiske ting

  • begge forældre kan tage ansvar for barnets almindelige hverdag

Det betyder ikke, at alle punkter skal være perfekte.

Men jo mere barnets liv bliver delt mellem to hjem, desto vigtigere bliver det, at ordningen fungerer i praksis.

7/7 handler ikke kun om at dele tiden lige

Det er let at tænke:

“Hvis vi begge er lige meget forældre, bør vi også have barnet lige mange dage.”

Men familieretten fungerer ikke som et regnestykke, hvor retfærdighed mellem de voksne automatisk giver 50/50.

Det relevante spørgsmål er:

Kan barnet have et godt og stabilt liv med en uge hvert sted?

Hvis barnet eksempelvis skal pendle langt til skole fra dit hjem, mister fritidsaktiviteter eller bliver meget belastet af skiftene, kan det tale imod netop den model.

Omvendt kan 7/7 fungere rigtig godt for børn, der er trygge i begge hjem, hvor hverdagen hænger sammen, og hvor forældrene kan samarbejde tilstrækkeligt om de praktiske ting.

Kan du søge direkte om 7/7?

Ja.

Du behøver ikke først have haft alle tænkelige mindre ordninger.

Men hvis du i dag kun har meget begrænset samvær, kan et direkte spring til 7/7 være en stor ændring for barnet.

I sådan en situation kan en gradvis udvidelse i nogle tilfælde være mere realistisk.

Hvis barnet allerede opholder sig meget hos dig, er situationen selvfølgelig en anden.

Det er derfor igen den hidtidige kontakt og barnets konkrete hverdag, der bør være udgangspunktet.

Mere samvær behøver ikke betyde 7/7

Det er også værd at huske, at 7/7 ikke behøver være slutmålet.

For nogle familier fungerer 9/5 bedre.

For andre fungerer en længere weekend kombineret med en hverdag.

Og for andre igen er 7/7 den naturlige løsning.

Hvis dit mål er mere samvær, så prøv ikke at gøre 7/7 til et princip i sig selv.

Spørg i stedet:

Hvilken ordning giver mit barn mest meningsfuld tid med mig uden at gøre hverdagen dårligere?

Det er et stærkere udgangspunkt end blot at gå efter en matematisk ligedeling.

Hvis du næsten ikke ser dit barn: Kontaktbevarende samvær

Hvis kontakten til dit barn er blevet afbrudt, eller du slet ikke længere har samvær, findes der en særlig mulighed: kontaktbevarende samvær.

Formålet er at forsøge at bevare kontakten mellem barnet og den forælder, barnet ikke bor hos, mens den egentlige samværssag bliver behandlet.

Efter forældreansvarsloven skal Familieretshuset som udgangspunkt træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær hurtigst muligt og inden fire uger, hvis barnet ikke har samvær med den forælder, der søger.

Det er vigtigt, fordi en lang periode uden kontakt kan gøre det sværere at genetablere relationen senere.

Det er ikke et generelt minimumssamvær

Kontaktbevarende samvær bliver nogle gange misforstået som et minimum, alle samværsforældre har krav på.

Det er det ikke.

Reglerne gælder i den særlige situation, hvor kontakten mellem barnet og den ene forælder er afbrudt eller ikke eksisterer.

Familieretshuset har standardiserede rammer for kontaktbevarende samvær, som blandt andet afhænger af barnets alder.

Den konkrete løsning skal dog stadig være forsvarlig for barnet.

Søg hurtigt, hvis kontakten stopper

Hvis den anden forælder pludselig stopper samværet, og du ønsker at bevare kontakten, er det som udgangspunkt en dårlig idé bare at vente i måneder på, at situationen løser sig af sig selv.

Hvis du vil søge om kontaktbevarende samvær, bør du derfor reagere hurtigt og tydeligt gøre Familieretshuset opmærksom på, at barnet aktuelt ikke har kontakt med dig.

Hold beskrivelsen konkret:

  • Hvornår havde du sidst samvær?

  • Hvilken ordning havde I før?

  • Hvornår stoppede kontakten?

  • Har du forsøgt at få samværet gennemført?

  • Har du bedt om erstatningssamvær eller en midlertidig løsning?

Det er mere brugbart end en lang beskrivelse af hele konflikten.

Kontaktbevarende samvær er ikke det samme som den endelige ordning

Hvis du får kontaktbevarende samvær, betyder det heller ikke nødvendigvis, at det bliver den samværsordning, du får fremover.

Det er netop en midlertidig løsning, der skal hjælpe med at bevare kontakten, mens spørgsmålet om samvær bliver undersøgt nærmere.

Dit langsigtede mål kan derfor stadig være mere samvær.

Men hvis kontakten allerede er brudt, er det første og vigtigste mål ofte noget mere grundlæggende:

at barnet fortsat har en relation til dig, mens sagen bliver behandlet.

Hvis dit samvær er ved at blive stoppet eller allerede er forsvundet, har vi også en særskilt guide om, hvad du kan gøre:

Sådan undgår du afskaffelse af samvær

Hvis du allerede har en samværsordning og vil have mere samvær

Hvis du allerede har en fast samværsordning, men ønsker mere samvær, kan du søge om at få ordningen ændret.

Men Familieretshuset behandler ikke nødvendigvis enhver ny anmodning om ændring.

Hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i barnets eller forældrenes forhold, og det heller ikke vurderes at være bedst for barnet at genåbne spørgsmålet, kan en anmodning om ændring blive afvist.

Det betyder, at det ikke altid er nok bare at skrive:

“Jeg vil gerne have mere samvær nu.”

Det relevante spørgsmål er også:

Hvad har ændret sig siden den nuværende ordning blev lavet?

Hvilke ændringer kan være relevante?

Det kan for eksempel være, at:

  • barnet er blevet ældre

  • din relation til barnet er blevet tættere

  • samværet i praksis allerede er blevet udvidet og fungerer godt

  • du er flyttet tættere på barnet

  • dine arbejdstider er ændret

  • barnets skole- eller fritidsliv ser anderledes ud

  • barnet selv giver udtryk for andre behov

  • den nuværende ordning ikke længere fungerer godt

Ingen af de ting giver automatisk ret til mere samvær.

Men de kan være relevante, fordi de ændrer det faktiske grundlag for den ordning, der tidligere blev fastsat.

Beskriv ændringen konkret

Hvis du søger om mere samvær, så undgå så vidt muligt kun at skrive, at du synes den gamle ordning er urimelig.

Beskriv i stedet:

Sådan var situationen før.

Sådan er den nu.

Derfor mener jeg, at en anden ordning passer bedre til barnet.

For eksempel:

“Da den nuværende ordning blev lavet, boede jeg 70 kilometer fra barnets skole og arbejdede aften. Jeg bor nu ti minutter fra skolen og arbejder daghold, så jeg selv kan hente og aflevere barnet. Derfor ønsker jeg, at samværet udvides med en fast hverdag og længere weekend.”

Det gør ændringen langt lettere at forstå.

En gammel aftale behøver ikke passe for altid

Børn udvikler sig, og familier ændrer sig.

En ordning, der gav mening, da barnet var tre år, behøver ikke være den bedste, når barnet er ni.

Det samme gælder, hvis jeres praktiske forhold har ændret sig markant.

Derfor bør du ikke se en eksisterende samværsordning som noget, der nødvendigvis skal gælde uændret resten af barndommen.

Men hvis du vil have mere samvær, står du stærkere med en konkret forklaring på, hvad der har ændret sig, end med et generelt argument om, at du ønsker flere dage.

Spørg derfor først:

Hvad er anderledes nu end dengang, den nuværende ordning blev lavet?

Hvis den anden forælder begrænser eller stopper samværet

Hvis den anden forælder begynder at begrænse eller stoppe dit samvær, er det vigtigt at skelne mellem to situationer:

Er samværet bare blevet aflyst enkelte gange?

eller

Er kontakten til dit barn reelt ved at blive afbrudt?

Det kræver ikke nødvendigvis den samme reaktion.

Hvis et løbende samvær bliver aflyst

Har I en aftale eller afgørelse om løbende samvær, har du som udgangspunkt automatisk ret til erstatningssamvær, hvis bopælsforælderen aflyser samværet.

Erstatningssamværet ligger i den efterfølgende uge på samme tidspunkt, i samme omfang og på samme vilkår som det aflyste samvær.

Det gælder som udgangspunkt uanset årsagen til aflysningen – også hvis barnet eksempelvis er sygt.

Hvis du vil bruge retten til erstatningssamvær, skal du fortælle bopælsforælderen det, når du får besked om aflysningen. Du skal ikke først søge Familieretshuset om det.

Reglerne gælder dog ikke alle former for samvær, blandt andet ikke overvåget samvær eller almindeligt ferie- og helligdagssamvær.

Et fastsat samvær forsvinder ikke bare, fordi den anden forælder siger det

Hvis I har en gældende aftale eller afgørelse om samvær, bortfalder den ikke automatisk, fordi den anden forælder ensidigt meddeler, at barnet fremover ikke skal komme.

Forældreansvarsloven siger, at fastsat eller aftalt samvær kun bortfalder, hvis forældrene aftaler det, eller hvis Familieretshuset eller familieretten træffer afgørelse om det.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du fysisk selv skal forsøge at hente barnet mod den anden forælders vilje.

Hvis samværet ikke bliver gennemført, kan det være nødvendigt at bruge de familieretlige muligheder i stedet.

Hold styr på, hvad der faktisk sker

Hvis du oplever gentagne aflysninger, så dokumentér dem nøgternt.

Notér eksempelvis:

  • datoen for det planlagte samvær

  • hvornår du fik besked om aflysningen

  • hvilken begrundelse der blev givet

  • om du bad om erstatningssamvær

  • om erstatningssamværet blev gennemført

Undgå så vidt muligt at gøre hver aflysning til en lang skriftlig konflikt.

Hvis du senere skal forklare problemet, er konkrete hændelser mere brugbare end formuleringer som:

“Hun saboterer altid mit samvær.”

Tre dokumenterede aflysninger siger mere end ti vrede beskeder.

Hvis samværet systematisk bliver hindret

Siden 1. januar 2025 skal Familieretshuset og familieretten ved vurderingen af barnets bedste også inddrage barnets ret til begge forældre og samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse.

Det betyder dog ikke, at enhver aflysning automatisk er samarbejdschikane.

Der kan være legitime grunde til, at et samvær ikke gennemføres, og alvorlige bekymringer omkring barnets sikkerhed eller trivsel skal naturligvis tages alvorligt.

Hvis problemet derimod bliver et mønster, er det bedre at beskrive mønsteret konkret end straks at sætte en etiket på det.

For eksempel:

“Fem af de seneste otte samvær er blevet aflyst af bopælsforælderen, og tre aftalte erstatningssamvær er heller ikke blevet gennemført.”

Så er problemet tydeligt uden overdrivelser.

Fejl der kan gøre ønsket om mere samvær sværere

Hvis aflysningerne ender med, at du slet ikke ser dit barn, bliver situationen mere alvorlig.

Som vi beskrev tidligere, findes reglerne om kontaktbevarende samvær netop for situationer, hvor kontakten er afbrudt.

Hvis dit mål er mere samvær, er det svært at bygge videre på relationen, hvis den først får lov til at forsvinde helt.

Reagér derfor på længerevarende kontaktbrud frem for bare at håbe, at problemet løser sig selv.

Fejl der kan gøre ønsket om mere samvær sværere

Hvis du ønsker mere samvær, er det ikke kun vigtigt, hvad du gør rigtigt.

Der er også nogle klassiske fejl, som kan gøre din sag unødigt svær.

Det betyder ikke, at én dårlig besked eller én uenighed ødelægger alt. Men hvis du kan undgå de mest oplagte faldgruber, gør du det lettere at holde fokus på det, sagen faktisk handler om: barnet.

1. Du argumenterer ud fra din ret i stedet for barnets behov

Det er forståeligt at tænke:

“Jeg er lige så meget forælder som den anden, så hvorfor skal jeg have færre dage?”

Men samvær bliver ikke fastsat ud fra, hvad der føles mest retfærdigt mellem de voksne.

Det centrale spørgsmål er, hvad der fungerer bedst for barnet.

Hvis du ønsker mere samvær, er det derfor mere brugbart at forklare, hvordan barnet får en god og stabil hverdag i den ordning, du foreslår.

2. Du beder om en ordning, som ikke fungerer i praksis

Det kan være fristende at søge 7/7, fordi det føles som det mest lige.

Men hvis barnet har langt til skole fra dit hjem, du arbejder på tidspunkter, hvor barnet skal passes, eller hverdagen ikke hænger sammen, kan det svække argumentet for netop den ordning.

Vær realistisk.

En god løsning på 9/5 eller en udvidet weekend kan være langt bedre end en 7/7-ordning, som kun fungerer på papiret.

3. Du går direkte fra meget lidt samvær til meget omfattende samvær

Hvis du næsten ikke har set dit barn i lang tid, kan et stort spring være svært for barnet.

I sådan en situation kan en gradvis optrapning være mere realistisk.

Det betyder ikke, at du skal opgive ønsket om mere samvær.

Det betyder bare, at vejen dertil kan være trinvis.

4. Du prøver at få barnet til at argumentere for dig

Barnets mening kan være vigtig.

Men barnet skal ikke være din advokat.

Undgå at presse barnet til at sige, at det vil bo mere hos dig, eller fortælle barnet, hvad det skal sige til Familieretshuset.

Lyt i stedet til barnet og lad det have sin egen oplevelse.

Du skal selv føre din sag.

5. Du gør konflikten større end nødvendigt

Hvis samarbejdet allerede er dårligt, kan vrede beskeder, trusler og lange diskussioner gøre det værre.

Du behøver ikke acceptere alt.

Du må gerne være tydelig og uenig.

Men prøv at holde kommunikationen kort, konkret og fokuseret på barnet.

Det gør det lettere at vise, at du ønsker en løsning, ikke bare en kamp.

6. Du overdriver eller pynter på historikken

Hvis du beskriver dig selv som meget involveret, men den faktiske kontakt har været begrænset, kan det skade din troværdighed.

Beskriv hellere relationen, som den faktisk har været.

Det er helt muligt at argumentere for mere samvær, selv om du ikke historisk har haft halvdelen af tiden.

Du behøver ikke gøre fortiden bedre, end den var.

7. Du skriver alt, der nogensinde er gået galt

Det kan være fristende at sende hele historien med.

Gamle beskeder.

Gamle konflikter.

Gamle skænderier.

Gamle uretfærdigheder.

Men hvis dit mål er mere samvær, så spørg dig selv:

Har det her konkret betydning for barnets samvær nu?

Hvis svaret er nej, fylder det måske mere, end det hjælper.

8. Du bruger etiketter i stedet for fakta

Sætninger som:

“Hun laver samværschikane.”

eller:

“Hun fremmedgør børnene fra mig.”

kan være alvorlige påstande.

Hvis du mener, at kontakten bliver hindret, så beskriv i stedet, hvad der faktisk er sket.

Datoer.

Aflysninger.

Manglende erstatningssamvær.

Beskeder.

Konkrete hændelser.

Lad fakta komme først.

9. Du fokuserer kun på at få mere samvær

Mere samvær handler ikke kun om at få flere felter i kalenderen.

Det handler også om at blive en større del af barnets liv.

En ekstra hverdag, hvor du henter fra skole, laver aftensmad, hjælper med lektier og afleverer næste morgen, kan være mindst lige så værdifuld som endnu en overnatning i en weekend.

Så tænk ikke kun:

Hvor mange dage kan jeg få?

Tænk også:

Hvordan kan jeg blive mere til stede i mit barns almindelige liv?

Det er ofte et bedre sted at starte.

Et eksempel på en realistisk anmodning om mere samvær

En god anmodning om mere samvær behøver ikke være lang.

Den skal først og fremmest gøre tre ting tydelige:

Hvordan ser samværet ud nu?

Hvad ønsker du ændret?

Hvorfor mener du, at den nye ordning kan fungere godt for barnet?

Et eksempel kunne se sådan ud:

“Jeg har i dag samvær med mit barn hver anden weekend fra fredag efter skole til søndag kl. 18.

Jeg ønsker, at samværet udvides til torsdag efter skole til mandag morgen hver anden uge samt en fast onsdag efter skole til torsdag morgen i den modsatte uge.

Barnet har gennem det seneste år haft regelmæssigt samvær hos mig og er vant til at overnatte her. Jeg bor cirka ti minutter fra skolen, kan selv hente og aflevere og kan fortsat sørge for barnets fritidsaktivitet torsdag.

Mine arbejdstider gør det muligt for mig selv at stå for barnets hverdag under samværet, herunder skole, lektier, måltider og aflevering.

Jeg mener, at den foreslåede ordning vil give barnet mere almindelig hverdag sammen med mig uden at ændre skole, fritidsaktiviteter eller øvrige faste rutiner.”

Det er selvfølgelig kun et eksempel.

Din situation kan være helt anderledes.

Hvad gør eksemplet bedre end “jeg vil have mere samvær”?

Det forsøger ikke at bevise, at far er den bedste forælder.

Det kritiserer heller ikke barnets mor.

I stedet beskriver det:

  • den nuværende ordning

  • den ønskede ændring

  • barnets hidtidige kontakt med far

  • skole og transport

  • fritidsaktivitet

  • fars mulighed for at tage sig af hverdagen

  • hvorfor ændringen kan fungere for barnet

Det er stort set de samme forhold, vi har gennemgået i resten af denne guide.

Hvis din situation er mere konfliktfyldt

Hvis problemet ikke bare er, at du ønsker mere samvær, men også at eksisterende samvær bliver aflyst eller hindret, kan det selvfølgelig være relevant at nævne.

Men hold det konkret.

I stedet for:

“Barnets mor gør alt for at holde barnet væk fra mig.”

kan du eksempelvis skrive:

“Tre af de seneste fem planlagte samvær er blevet aflyst. Jeg bad efter hver aflysning om erstatningssamvær, men kun ét blev gennemført.”

Det giver et langt tydeligere billede af problemet.

Hvis du ønsker en gradvis udvidelse

Hvis kontakten har været begrænset, kan du også gøre planen konkret:

“Jeg ønsker i første omgang, at samværet udvides fra dagssamvær til én overnatning hver anden weekend. Hvis ordningen fungerer godt for barnet, ønsker jeg derefter, at samværet gradvist udvides.”

Du behøver altså ikke nødvendigvis vælge mellem:

den nuværende ordning

og

den endelige ordning, du helst vil have.

I nogle situationer kan du beskrive en realistisk vej til mere samvær.

Brug strukturen og ikke nødvendigvis ordene

Du behøver ikke kopiere eksemplet direkte.

Brug hellere strukturen:

Nu: Hvilket samvær har I?

Ønske: Hvilken konkret ordning ønsker du?

Barnet: Hvordan passer den til barnets alder, relation og hverdag?

Praktik: Hvordan fungerer skole, transport, arbejde og fritidsliv?

Begrundelse: Hvad mener du, barnet får ud af mere samvær?

Hvis du kan svare klart på de fem punkter, har du et langt bedre udgangspunkt end en anmodning, der kun siger:

“Jeg vil gerne have mine børn mere.”

Afsluttende tanker

Hvis du ønsker mere samvær med dit barn, findes der desværre ikke en bestemt opskrift, der garanterer dig flere dage.

Der findes heller ikke en standardordning, du som far automatisk har krav på.

Men det betyder ikke, at du intet kan gøre.

Du kan se ærligt på den relation, du allerede har til dit barn. Du kan sørge for, at dit arbejde, din bolig og din hverdag kan rumme mere samvær. Du kan tænke skole, fritidsaktiviteter og transport ind i dit forslag. Du kan holde konflikter med den anden forælder så langt væk fra barnet som muligt. Og du kan være konkret om, hvilken ordning du ønsker og hvorfor du mener, den vil fungere for dit barn.

Det vigtigste er at flytte fokus fra:

“Hvor mange dage har jeg ret til?”

til:

“Hvordan kan mere tid med mig blive en tryg og naturlig del af mit barns liv?”

Det betyder ikke, at du skal være passiv.

Du må gerne ønske 7/7.

Du må gerne bede om længere weekender.

Du må gerne kæmpe imod, hvis kontakten til dit barn bliver begrænset uden grund.

Og du må gerne søge om mere samvær, hvis den nuværende ordning ikke længere passer til dit barns situation.

Men gør dit ønske konkret.

Hold fast i fakta.

Og husk, at målet ikke bare er flere krydser i kalenderen.

Målet er at få mulighed for at være far i dit barns hverdag, også på de almindelige tirsdage med madpakker, lektier, tandbørstning og en sportstaske, der selvfølgelig først bliver opdaget fem minutter før træning.

FAQ om mere samvær

Har en far ret til hver anden weekend?

Nej. Der findes ikke en automatisk standardordning, hvor en far eller anden samværsforælder har ret til hver anden weekend.

Omfanget af samvær skal vurderes konkret ud fra barnets forhold og behov. Samvær kan derfor være både mindre og betydeligt mere omfattende end hver anden weekend.

Ja. En 7/7-ordning er mulig, hvis den passer til barnets situation.

Familieretshuset beskriver samvær som noget, der kan gå helt op til en 7/7-deleordning. Samvær kan dog højst udgøre halvdelen af barnets tid. Skal barnet opholde sig mere end halvdelen af tiden hos dig, er der tale om et spørgsmål om barnets bopæl.

Der findes ikke ét bestemt trick til at få mere samvær.

Det bedste udgangspunkt er at kunne beskrive:

  • hvilken ordning I har nu

  • hvilken konkret ordning du ønsker

  • hvordan den passer til barnets alder og relation til dig

  • hvordan skole, fritidsaktiviteter og transport fungerer

  • hvordan du selv kan tage ansvar for barnets hverdag

Jo mere konkret dit forslag er, desto lettere er det at vurdere, hvordan mere samvær vil fungere for barnet.

Nej.

Barnet skal inddrages, og dets synspunkter skal komme frem, men barnet skal ikke selv træffe afgørelsen.

Hvor stor betydning barnets mening får, afhænger blandt andet af alder og modenhed. Et barn, der er fyldt 10 år, har desuden ret til selv at bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om blandt andet samvær.

Barnets ønske kan være relevant, men det giver ikke automatisk ret til mere samvær.

Barnets perspektiv indgår sammen med de øvrige forhold i sagen, og afgørelsen skal fortsat træffes ud fra, hvad der samlet set er bedst for barnet.

Ikke automatisk.

Men hvis stor afstand tidligere har gjort hverdagssamvær svært, kan en flytning ændre de praktiske forudsætninger.

Det kan eksempelvis gøre det muligt at hente fra skole, aflevere næste morgen og sørge for fritidsaktiviteter uden lang transport.

Det er altså ikke flytningen i sig selv, der giver mere samvær. Det relevante er, hvad den betyder for barnets hverdag.

Hvis kontakten er afbrudt, kan du søge om kontaktbevarende samvær.

Familieretshuset skal som udgangspunkt træffe afgørelse hurtigst muligt og inden fire uger efter henvendelsen, hvis betingelserne for kontaktbevarende samvær er opfyldt. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt, hvis kontakten stopper.

Ved løbende samvær har du som udgangspunkt automatisk ret til erstatningssamvær, hvis bopælsforælderen aflyser.

Erstatningssamværet ligger normalt i den efterfølgende uge på samme tidspunkt og i samme omfang. Du skal meddele bopælsforælderen, at du ønsker at bruge retten til erstatningssamvær. Reglen gælder dog blandt andet ikke overvåget samvær eller almindeligt ferie- og helligdagssamvær.

En gældende aftale eller afgørelse om samvær bortfalder ikke automatisk, fordi den anden forælder beslutter, at barnet ikke længere skal afsted.

Hvis samværet ikke bliver gennemført, kan det dog være nødvendigt at bruge Familieretshuset eller familieretten for at få problemet håndteret.

Nej. Du behøver ikke en advokat for at søge Familieretshuset om mere samvær.

I mere komplicerede sager kan juridisk rådgivning dog være relevant. Eksempelvis hvis der er alvorlige beskyldninger, længerevarende kontaktbrud, vold, misbrug eller andre forhold, der gør sagen særlig vanskelig.

Samvær kan højst udgøre halvdelen af barnets tid.

Hvis barnet skal opholde sig mere end halvdelen af tiden hos dig, er spørgsmålet ikke længere kun, hvor meget samvær du skal have. Så handler sagen også om, hvor barnet skal have bopæl.

Del artiklen:

Læs også