Når huset bliver stille: Sådan håndterer du savnet efter dine børn

Når huset bliver stille Sådan håndterer du savnet efter dine børn

For få minutter siden var der larm.

En jakke lå på gulvet. Nogen kunne ikke finde sin oplader. Der var spørgsmål, afbrydelser og måske lidt irritation over noget, der skulle nås inden aflevering.

Så lukker døren.

Og huset bliver stille.

Hvis du er far efter en skilsmisse, kender du måske det skift. Den ene time er du midt i madpakker, lektier, konflikter og kram. Den næste sidder du alene i et hjem, der pludselig føles alt for stort.

Det kan være overraskende hårdt. Savnet efter dine børn er faktisk hårdt. 

Ikke nødvendigvis fordi der er noget galt med dit liv, når børnene ikke er der. Men fordi du savner mennesker, som fylder en enorm del af det.

Nogle fædre forsøger at få tiden til at gå så hurtigt som muligt. Andre tæller dagene, indtil børnene kommer tilbage. Og nogle opdager, at de næsten sætter hele deres eget liv på pause mellem samværene.

Ingen af delene behøver være din permanente løsning.

Du kommer ikke til at holde op med at savne dine børn.

Målet er heller ikke at lære dig at være ligeglad med, at de er væk.

Målet er at finde en måde at leve de stille dage på, uden at savnet får lov til at overtage dem fuldstændigt.

For selv når huset er stille, er dit liv ikke sat på pause.

Og du er stadig far.

Indhold

Det er ikke bare stilheden, det er skiftet

Det hårde ved savnet efter dine børn er ofte ikke kun, at børnene ikke er der.

Det er, hvor hurtigt alting ændrer sig.

Den ene dag er du midt i deres rytme. Du bliver spurgt om ting, rydder op efter dem, laver mad, hjælper med tandbørstning og prøver måske bare at få fem minutters ro.

Den næste dag er der ingen, der kalder på dig.

Det kan føles som at gå fra fuld fart til tomgang på få minutter.

For nogle fædre rammer savnet derfor hårdest lige efter afleveringen. Ikke nødvendigvis fordi resten af ugen bliver let, men fordi kontrasten er så voldsom.

Det kan hjælpe at forstå det som et skift, du faktisk skal igennem.

Du behøver ikke forvente, at du går direkte fra far-mode til afslappet alenetid og straks nyder stilheden.

Det kan godt tage nogle timer at lande.

Måske endda en dag.

Det betyder ikke, at du ikke kan håndtere livet uden børnene.

Det betyder bare, at noget vigtigt lige er blevet meget stille.

Du må godt savne dine børn

Det kan være fristende at behandle savnet som et problem, der skal løses.

Men savnet efter dine børn er ikke nødvendigvis problemet.

Du savner dine børn, fordi de betyder noget for dig.

Det er en ret normal reaktion på pludselig ikke at have dem omkring dig i flere dage ad gangen.

Målet behøver derfor ikke være at få savnet til at forsvinde.

Det er mere realistisk at lære at have det med dig, uden at det styrer hele perioden.

Du må godt have en tung aften efter aflevering.

Du må godt kigge ind på deres værelse og synes, det føles tomt.

Du må godt glæde dig absurd meget til fredag.

Det bliver først et problem, hvis alle dagene uden børnene ender med kun at handle om, at de ikke er der.

For så risikerer du at sætte resten af dit liv på pause.

Og det er netop den fælde, vi skal se på nu.

Pas på fælden: At sætte dit eget liv på pause

Det kan snige sig ind uden, at du opdager det.

Når børnene er hos dig, er livet i gang.

Når de ikke er der, går du på venteposition.

Du arbejder, spiser noget hurtigt, ser serier, scroller på mobilen og tæller dagene, indtil de kommer tilbage.

Problemet er ikke, at du har stille dage.

Problemet er, hvis du begynder at behandle dem som dage, der bare skal overstås.

For hvis halvdelen af dit liv bliver til ventetid, bliver savnet endnu tungere.

Det betyder ikke, at du skal fylde kalenderen med projekter, fitness og sociale aftaler for at bevise, at du har det godt.

Du må gerne have en aften på sofaen.

Men prøv at undgå, at hele perioden uden børnene bliver et tomrum mellem to samvær.

Du er stadig far, når børnene ikke er hjemme.

Men du er også stadig dig.

Og jo mere du formår at bygge et liv, der også fungerer på de stille dage, desto mindre bliver følelsen af, at dit liv kun starter, når børnene træder ind ad døren igen.

Det første sted at begynde er ofte meget konkret:

De første timer efter afleveringen.

Lav en plan for de første timer efter aflevering

Hvis du ved, at de første timer efter afleveringen er de værste, så lad være med at overlade dem helt til tilfældighederne.

Lav en lille plan på forhånd.

Det kan være noget så simpelt som:

  • gå en tur

  • træne

  • handle ind

  • ringe til en ven

  • spise et ordentligt måltid

  • tage direkte videre til noget, du skal eller gerne vil

Pointen er ikke, at du skal flygte fra savnet.

Men der er forskel på at mærke savnet og på at sætte sig alene i et stille hus og fodre det resten af aftenen.

Hvis du allerede ved, at du bliver ramt efter aflevering, kan det være en fordel at have noget konkret at gå videre til.

Noget, der hjælper kroppen og hovedet med at forstå:

Nu er vi gået ind i en anden del af ugen.

Det behøver ikke være produktivt eller imponerende.

En lang gåtur med musik i ørerne kan være nok.

Det vigtigste er, at du ikke hver gang bliver overrasket over den samme tomhed.

Du ved, at skiftet kommer.

Så gør det lidt lettere for dig selv.

Lad være med at bedøve hele perioden

Når huset bliver stille, er det nemt at finde noget, der får tiden til at gå.

Serier.

Gaming.

Endeløs scrolling.

Takeaway.

For meget alkohol.

Alt sammen noget, der kan få en aften til at forsvinde lidt hurtigere.

Problemet opstår, hvis hele perioden uden børnene bliver bygget op omkring at slippe for at mærke noget.

For nogle ting virker fint i et par timer, men efterlader dig mere tung, mere træt og mere tom dagen efter.

Det betyder ikke, at du aldrig må koble helt fra.

Selvfølgelig må du se en hel sæson af en serie eller bruge en aften på absolut ingenting.

Men prøv at lægge mærke til forskellen på:

“Det her giver mig ro.”

og

“Det her hjælper mig bare med ikke at mærke, at jeg savner mine børn.”

Den forskel er vigtig.

For målet er ikke bare at få dagene til at forsvinde.

Målet er at bygge et liv, du faktisk kan være i, også når børnene ikke er hjemme.

Hvis du opdager, at alkohol begynder at blive den faste måde, du kommer gennem dagene uden børnene på, behøver du ikke vente, til det er blevet et stort problem. Du kan få gratis rådgivning hos Alkolinjen, og du kan også kontakte din kommunes alkoholbehandling direkte uden henvisning.

Alkolinjen / hjælp til alkoholvaner

Brug noget af tiden på dig selv fuldstændig uden dårlig samvittighed

Det kan føles forkert at have det godt, når børnene ikke er der.

Som om du på en eller anden måde burde savne dem hele tiden for at bevise, hvor meget de betyder for dig.

Men savnet efter dine børn bliver ikke mindre ægte, fordi du også bruger tiden på noget, der er godt for dig.

Du må gerne træne.

Se venner.

Læse en bog.

Gå ud.

Arbejde på noget, du interesserer dig for.

Sove længe.

Eller bruge en hel aften på noget, der overhovedet ikke handler om at være far.

Du behøver ikke være glad for, at børnene er væk, for at bruge tiden godt.

Faktisk kan dagene uden børnene være det tidspunkt, hvor du får ladet op til den del af ugen, hvor de er hos dig.

Hvis du får sovet, set mennesker, bevæget dig og gjort noget, der giver dig energi, kommer børnene ikke hjem til en far, der har siddet og ventet på dem.

De kommer hjem til en far, der stadig har et liv.

Det er ikke egoistisk.

Det er en del af at holde dig selv oppe.

Hold kontakten men lad børnene være hos den anden forælder

Når du mærker savnet efter dine børn, kan det være fristende at holde fast i kontakten hele tiden.

En besked.

Et opkald.

Et videoopkald.

Endnu en besked lidt senere.

Det kan være rart for dig, men prøv også at se det fra barnets side.

Når børnene er hos den anden forælder, skal de have lov til at være til stede dér uden at føle, at de hele tiden skal passe på dit savn.

Det betyder ikke, at du skal forsvinde.

En kort godnatbesked kan være fin.

Et lille opkald kan være hyggeligt.

Med større børn kan en sjov besked eller meme være en helt naturlig måde at holde kontakten på.

Men prøv at undgå, at kontakten bliver til en slags løbende kontrol med, hvad de laver, hvem de er sammen med, eller om de savner dig lige så meget, som du savner dem.

Der er stor forskel på:

“Sov godt. Jeg glæder mig til at se dig fredag.”

og:

“Savner du mig? Hvornår kommer du hjem? Er du sikker på, at du ikke hellere vil være her?”

Det første giver barnet kontakt.

Det andet kan give barnet ansvar.

Og det ansvar skal barnet ikke bære.

Du må gerne savne dine børn.

Men de skal også have lov til at have det godt, når de ikke er hos dig.

Brug savnet til noget, der gør dig til en bedre far

Savnet efter dine børn behøver ikke kun ende som noget tungt, du skal holde ud.

Noget af det kan også omsættes til handling.

Du kan bruge tiden på at få styr på praktiske ting, så hverdagen bliver lettere, når børnene kommer igen.

Vaske tøj.

Handle ind.

Få styr på økonomien.

Ordne deres værelse.

Planlægge en billig aktivitet.

Få sovet ordentligt.

Træne.

Få ryddet op i noget, der har hængt over dig.

Ikke fordi hele dit liv uden børnene også skal handle om børnene.

Men fordi det nogle gange føles bedre at bruge savnet på noget, der faktisk hjælper dig eller dem, end bare at sidde fast i det.

Og måske er det netop på de stille dage, du kan få lidt overskud tilbage.

Det overskud følger med, når børnene kommer hjem igen.

Så næste gang huset bliver stille, kan du prøve at spørge:

Er der én ting, jeg kan gøre nu, som gør mig mere klar til næste gang, de er her?

Byg et liv, børnene kommer tilbage til

Det kan være let at tænke, at den bedste måde at vise, hvor meget børnene betyder, er at bruge alle dagene uden dem på at savne dem.

Men børn har ikke brug for en far, der står stille, indtil de kommer tilbage.

De har brug for en far, der stadig har noget liv i sig.

Venner.

Interesser.

Rutiner.

Noget at glæde sig til.

Noget at fortælle om.

Savnet efter dine børn må gerne være der samtidig.

Det ene udelukker ikke det andet.

Faktisk kan det være en styrke for børnene at opleve, at du både savner dem og stadig kan fungere, når de ikke er hos dig.

Så bliver de ikke ansvarlige for dit humør.

De behøver ikke føle, at hele dit liv falder sammen, når de tager hjem til den anden forælder.

Og når de kommer tilbage, kommer de ikke tilbage til en far, der har stået på pause.

De kommer tilbage til et hjem og et menneske, der stadig bevæger sig fremad.

Det er også en form for tryghed.

Når savnet bliver til ensomhed

Nogle gange er savnet efter dine børn ikke det eneste, der fylder.

Efter en skilsmisse kan meget andet være forsvundet på samme tid.

Parforholdet.

De fælles rutiner.

Måske nogle venner.

Måske kontakten til den anden families side.

Måske følelsen af altid at have nogen omkring dig.

Så de stille dage kan begynde at føles som reel ensomhed.

Hvis det er dér, du er, hjælper det ikke altid bare at finde endnu en hobby.

Nogle gange mangler man mennesker.

Så prøv at være lidt bevidst om det.

Ring til en ven.

Tag initiativ til noget, selv hvis det føles tungt.

Se familie.

Find et fællesskab omkring noget, du interesserer dig for.

Det behøver ikke være stort.

En kop kaffe med nogen kan være nok til at bryde følelsen af, at hele verden er blevet meget stille.

Og hvis du opdager, at du næsten kun har social kontakt, når børnene er hos dig, kan det være et tegn på, at du skal begynde at bygge lidt mere op omkring dig selv.

Ikke for at erstatte børnene.

Det kan man ikke.

Men for at dit liv ikke skal stå og falde med, om huset er fuldt eller tomt.

Hvis skilsmissen og savnet efter dine børn fylder så meget, at du har brug for at tale med nogen, findes der også hjælp målrettet mænd. Mandecentret tilbyder gratis rådgivningssamtaler til mænd, der står i en svær situation efter skilsmisse eller parbrud. Du behøver altså ikke være helt nede at ligge, før du må række ud.

Se Mandecentrets gratis rådgivning

Hvis du ikke længere bare savner dem, men ikke fungerer

Der er forskel på at have nogle tunge dage og på ikke længere at fungere.

Hvis savnet efter dine børn begynder at fylde så meget, at du gennem længere tid næsten ikke sover, ikke spiser ordentligt, isolerer dig, ikke kan passe dit arbejde eller mister interessen for det meste andet, så er det værd at tage alvorligt.

Det samme gælder, hvis du begynder at føle, at livet ikke rigtig giver mening, når børnene ikke er hos dig.

Så er det ikke længere kun et spørgsmål om at finde bedre måder at komme gennem de stille dage på.

Så kan det være en god idé at tale med din læge eller en anden professionel, som kan hjælpe dig videre.

Det er ikke et nederlag at række ud.

Nogle gange er det netop det mest ansvarlige, du kan gøre, både for dig selv og for dine børn.

For målet er ikke bare at holde ud, indtil de kommer tilbage.

Målet er, at du også kan fungere i dit eget liv mellem samværene.

En plan for din næste børnefri uge

Du behøver ikke lave hele dit liv om.

Start bare med den næste uge uden børnene.

Vælg fem ting:

Én ting for kroppen.
Gå en tur, træn, cykl eller gør noget andet, der får dig ud af hovedet og ned i kroppen.

Én ting med andre mennesker.
Se en ven, spis med familie eller tag initiativ til noget socialt.

Én ting du glæder dig til.
En film, en bog, en kamp, et projekt eller noget andet, der faktisk er dit.

Én praktisk ting du får ordnet.
Noget, der har ligget og irriteret dig, og som vil gøre hverdagen lettere bagefter.

Én aften hvor du ikke skal præstere noget.
Ingen plan. Ingen selvforbedring. Bare ro.

Det lyder måske banalt.

Men pointen er ikke at fjerne savnet efter dine børn.

Pointen er at give dagene lidt struktur, så savnet ikke bliver det eneste, de består af.

Du behøver ikke vinde hele ugen.

Du skal bare sørge for, at den ikke forsvinder fuldstændigt i ventetid.

Huset bliver stille. Savnet efter dine børn er ikke nem, men du er stadig far.

Der kommer sandsynligvis stadig aftener, hvor huset føles for stille.

Dage, hvor savnet efter dine børn rammer hårdere end andre.

Det behøver du ikke fikse fuldstændigt.

Men du kan lære at bygge noget omkring savnet, så det ikke får lov til at fylde alt.

En gåtur.

En ven.

Et projekt.

En god nats søvn.

Noget at glæde sig til.

Noget, der gør dig lidt mere klar, når børnene kommer tilbage.

For du holder ikke op med at være far, når de går ud ad døren.

Du er stadig deres far, også på de dage hvor du ikke laver madpakker, hjælper med lektier eller siger godnat.

Og måske er det netop en del af livet efter skilsmissen:

At lære, at kærligheden til dine børn godt kan fylde enormt meget, uden at resten af dit liv behøver stå stille.

Huset bliver stille.

Men du gør ikke.

Del artiklen:

Læs også